På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

evæge sig længere og længere væk fra de tilrettelagte tekster og bruge mere og
mere autentiske tekster.
En anden mulighed er at man tager udgangspunkt i de tekster som man i øvrigt
arbejder med på holdet, fx selvproducerede tekster, funktionelle dialoger eller at
man tager udgangspunkt i de særlige behov kursisterne måtte have. Eksempelvis tog
læreren i forbindelse med undervisningen af de kommende togførere udgangspunkt
i de lister med meddelelser de havde brug for at sige i højttaleren samt i navnene
på stationerne på deres ruter på tognettet. Herigennem diagnosticeredes en række
udtaleproblemer som så siden blev trænet mere systematisk i tilrettelagte tekster.
Terminologi
Underviseren bruger de akademiske betegnelser som fx assimilation og reduktion
hvilket vi spørger ind til. Hun finder den direkte formidling af de fonetiske forhold
hensigtsmæssig. Hendes oplevelse er at kursisterne hurtigt forstår termerne. Hun
tegner og fortæller sammen med betegnelserne og illustrerer hvad det er, og på den
måde fungerer termerne fint.
Diagnosticering af kursister
I det åbne sproglaboratorium har læreren lavet skemaer til kursisterne. De har et
stykke papir med hver gang hvorpå der står kursistens navn, et felt hvor der står prosodi,
længde, stød, vokaler, konsonanter, assimilation, reduktioner osv. Proceduren
er at læreren sætter kryds ved de problemer kursisten har, og noterer den dato kursisten
har været i sproglaboratoriet, hvad kursisten har arbejdet med og øvrige kommentarer.
Når hun sidder og lytter til kursisterne i sproglaboratoriet, går hun ned og
skriver problemer på kursistens ark for at vide det til næste gang. Når kursisten er
færdig med at arbejde, har han/hun så overblik over hvad han/hun skal arbejde videre
med bagefter. Denne journal kan også fungere som forbindelsesled til kursistens
lærer som så har overblik over hvad kursisten arbejder med i sproglaboratoriet. Så
kan læreren følge med og holde øje med kursistens udtale i klassen så der også arbejdes
med det i den kontekst. På den måde kan man skabe sammenhæng mellem det
åbne sproglaboratorium og den almindelige modulundervisning.
Lydskrift
Underviseren er klar fortaler for at bruge lydskrift, og her er hun overbevist om at
det skal være Dania. Det skal i hvert fald ikke være IPA fordi det system ligger så
langt fra det danske alfabet. I Dania er der kun få tegn der adskiller sig fra alfabetet
hvilket gør det lettere at lære.
191