På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

udtaleundervisningen på de fem udvalgte sprogcentre. Sprogcentrene har vi kaldt
Sprogcenter 1, 2, 3, 4 og 5. På Sprogcenter 1 har vi observeret tre lærere som vi har
kaldt Lærer 1, 2 og 3. Hvert afsnit med observationer af de forskellige hold består
dels af nøgterne observationer hvor vi forsøger ikke at forholde os til de observerede
praksisser, dels af korte analyser og diskussioner af de observerede praksisser
hvori vi i højere grad tager stilling til det vi har observeret. I del 4 refererer vi også
så objektivt som muligt de refleksioner og pointer lærerne har givet udtryk for i
interviewene. Efter rapportens del 3 og 4 sammenfatter vi endelig brugbare observationer
og relevante pointer fra interviewene og vi sammenholder med rapportens
teoretiske del. Denne overordnede syntetiserende sammenfatning fører naturligt
over i den endelige formulering af rapportens treogtredive forslag til hvordan man
kan udvikle udtaleundervisningen i dansk talt som andetsprog. Som det sidste afslutter
vi rapporten med en skitsering af hvilke af de treogtredive forslag vi mener, vil
have størst forbedrende indflydelser på udtaleundervisningen i dansk for voksne
udlændinge.
Vi anvender Danias lydskrift i hele rapporten (Heger 1981), og vi sætter ikke komma
foran ledsætning. Termen udtaleundervisning bruges i en bred forstand om alt det
der sker i undervisningen i dansk som andetsprog for voksne til støtte og stimulering
af kursistens udtaletilegnelse. Termen kan altså dække over specifikke hold tilrettelagt
udelukkende med henblik på udtale, og udtalearbejde integreret i den almindelige
modulundervisning. Termen intonation bruges derimod i snæver forstand om
fænomenet sætningsmelodi. Termerne målsprogslignende og modersmålslignende
udtale anvender vi identisk, og for lethedens skyld gør vi det samme med termerne
andetsprog og fremmed- og andetsprog.
Læsevejledning
Læsevejledende kan det oplyses at rapportens del 1 er særlig relevant for læsere der
ønsker at få indblik i udtalens placering i de ministerielle papirer, og som ønsker en
diskussion af elementer som målsætning, modersmålslignende udtale, forståelig
udtale og udtalens rolle for et flydende dansk.
Rapportens del 2 er særlig relevant for læsere med teoretisk interesse. Her tænker
vi både på praktikere der ønsker teoretisk opdatering på området, universitetsfolk og
embedsfolk som ønsker indblik i relevant forskning på udtaleområdet. Hvis man kun
ønsker en kort opsummering af rapportens første to dele, gives der en grundig sammenfatning
af del 1 og de teoretiske afsnit i del 2 i afsnittet Sammenfatning af del
1 og 2.
17