På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

ant når kursisten skal danne et bagtunge-r, for at forhindre et fortunge-r. I klasseværelset
er det enten læreren eller en båndoptager der lægger stemme til. Spejl, ansigt
og krop bruges i illustrationerne. Flere måder anvendes sammen og i forskellig rækkefølge:
lydskrift, imitation og artikulatoriske beskrivelser og teknikker. De fleste
steder kombineres flere sanser: det auditive med det visuelle og fysiske.
Kobling af eksplicit og induktiv undervisning
På Danskuddannelse 2 er der et hold hvor læreren undgår at bruge de meget teoretiske
termer som fx vokalsænkning og assimilation, og det er af hensyn til kursistgruppen
der ikke er så skolevante (Sprogcenter 4). Der er imidlertid også et hold på
Danskuddannelse 2 hvor læreren bruger flere af de mere teoretiske termer som fx
vokalsænkning hvilket læreren mener fungerede fint (Sprogcenter 5). På Danskuddannelse
3 er det lidt blandet. Alle underviserne har eksplicitte artikulatoriske
forklaringer, imens langt de fleste af dem undgår eksplicitte redegørelser for komplicerede
distributionsregler. Lærerne kan på den måde siges at have en overvejende
induktiv tilgang til udtaleundervisning. De fleste af dem foretrækker at kursisterne
får sproget først og derefter selv opdager lydlige systematikker deri. Efter en
mere induktiv fase følger flere af lærerne imidlertid ofte op på de tendenser kursisterne
har set i det sprog de har arbejdet med. Her kan de altså godt eksplicitere
systematikker og tendenser, men det er som regel kun de mest sikre tendenser og
ikke mere detaljerede udtaleregler. Et eksempel på noget de fleste af underviserne
kunne finde på at eksplicitere er at man på dansk som regel ikke har stærktryk på
hjælpeverber, eller at man på dansk ofte udtaler vokalerne anderledes hvis den er
kort og der kommer to konsonanter efter den (vokalsænkning). Overordnet må eksplicit
undervisning i udtale som anbefales af teorien, siges at være noget man bedriver
på alle de beskrevne sprogcentre, dog i forskellig grad og på forskellige måder.
Varieret stofgennemgang
Særligt hos Lærer 3 på Sprogcenter 1 så vi den praksis at læreren kom omkring det
samme stof på mange forskellige måder. Hendes undervisning var varieret, og hun
havde et stort udvalg af forskellige aktiviteter som trænede de samme udtalemæssige
elementer på forskellige måder. Det betød at hun appellerede til flere sanser og
indlærertyper og at hun kom omkring stoffet på underholdende og dybdegående
måde. I den forbindelse havde hun mange legende elementer i undervisningen, fx
vokalbingo og tip en trettener hvor kursisterne skulle høre forskel på vokalkvaliteter
koblet med længde og stød og kunne få tretten rigtige; gulvlege og små konkurrencer.
Gennemgangen af det samme stof på mange forskellige måder må siges at være
anbefalelsesværdig.
207