På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

hendes hold så langt i deres tilegnelse af dansk at hun mener at de gerne vil have
tekst. Men på begynderhold mener hun at det er en god ide at arbejde uden tekst.
Lydskrift:
Læreren bruger lydskrift, og her bruger hun den Dania som ligger nærmest på det
danske skriftsprogssystem. Årsagen til at hun bruger lydskrift, er at hun mener det
hjælper kursisterne med at skabe en psykologisk kløft mellem tale og skrift.
Derudover bruger hun det som et redskab til at rette. Nogle gange skriver hun også
nogle ord på tavlen i lydskrift hvorefter kursisterne to og to skal læse hvad der står.
Når de finder ud af hvad de sidder og siger, bliver de meget opløftede. Den aktivitet
har hun fået megen positiv feedback på, og kursisterne vender ofte tilbage til den
aha-oplevelse. Hun siger ikke eksplicit at der er tale om lydskrift og hun sætter altid
firkantede parenteser om. Efterhånden bliver kursisterne så klar over at skriften
betegner lyd. Hun oplever jævnligt at kursisterne selv beder om at hun skal skrive
det ”på den der måde”. Hun gør en dyd ud af at bruge så få lydskrifttegn som muligt.
Retteprocedure
Når læreren retter, spørger hun ofte ind til udtalen og får på den måde kursisterne
til selv at give det rigtige svar. Desuden er hun konsekvent, og det finder hun vigtigt.
Det er derfor kursisterne kommer. Når hun retter vælger hun det mest skurrende,
men også det hun fornemmer, kan give mest succes og progression i situationen. Hun
er påpasselig med ikke at udstille folk. I timerne prøver hun at holde sig til det de
arbejder med, men hvis noget andet også er helt galt så retter hun også det. Hun tror
at man kan tillade sig at rette intenst når man først har skabt et tillidsforhold til kursisten.
Det skal være rart at være til timerne, og der skal kunne grines. Hvis den
atmosfære først er skabt, kan man være meget direkte. I virkeligheden kan man bede
kursister arbejde med noget meget længere end læreren selv synes han eller hun
kan. Det er ofte læreren selv der bliver mest pinlig. Derudover finder hun det hensigtsmæssigt
at lade kursisterne lytte til hinanden og rette hinandens udtalefejl konsekvent
fordi det placerer kursisten i rollen som den der skal høre afvigelserne fra
den danske målsprogsnorm. Det er godt for kursisten at få internaliseret det kritiske
blik/øre fordi kursisten muligvis kan overføre det til deres eget intersprog.
Interview med lærer fra Sprogcenter 2
På Sprogcenter 2 observerede vi et modul 1-hold på Danskuddannelse 3. Holdet var
karakteriseret af et virkelig stramt fokus på udtale, af en meget stram og lærerstyret
struktur samt af daglige test som kursisterne skulle bestå for at gå videre til skolens
næste trin.
174