På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

holdt en fase med meget eksplicitte forklaringer på artikulationer og fænomener som
fx vokalsænkning, assimilation og reduktion og dels en efterfølgende grundig individuel
træningsfase. I den forbindelse spørger vi ind til hvordan læreren opfatter selve
udtaletilegnelsesprocessen. Læreren mener at både det kognitive og det fysiologiske
er vigtigt for udtaletilegnelsen, specielt som her i arbejdet med særlige udtalevanskeligheder.
Hun mener derfor at ikke alle faser af undervisningen behøver at være
kommunikative, og hun beklager at der er lærere der udelader udtaleundervisningen
fordi de ikke har mod på det koncentrerede målrettede arbejde som udtale undertiden
kræver fordi det ikke er kommunikativt. Læreren er fortaler for det kommunikative
og indholdsorienterede, men hun mener ikke at dette kan stå alene. Kommunikativ,
indholdsorienteret undervisning er vigtig, men rækker efter hendes overbevisning
ikke over for deciderede udtalevanskeligheder. Den udtaleundervisning der her
er behov for, definerer hun som ”undervisning tilrettelagt med fokus på udtale”, og
i denne fase mener hun godt at udtalen må fylde det hele. Kursisterne synes sjældent
at dette fokus er kedeligt. Det er nærmere læreren. Kursisten bliver efter hendes
mening godt hjulpet ved et stærkt fokus på udtale fordi hun mener at det er et
element de ofte har problemer med. Hun mener dog ikke at udtalearbejdet generelt
skal være isoleret, for det er lige så vigtigt at udtalen integreres i kursisternes mere
frie produktion. Grundlæggende mener hun dog at der i udtaleundervisning i visse
faser er behov for et stærkt fokus på udtale og udelukkelsen af andre elementer.
Hendes erfaring siger at undervisningen ikke giver tilstrækkeligt gode resultater
medmindre der i udgangspunktet er dette stærke fokus på udtalen.
I forbindelse med opfattelse af udtaletilegnelsesprocessen mener hun ikke at imitation
alene hjælper fordi kursisten dermed ofte vil blive ved med at lave de samme
fejl. Efter den kritiske alder kræver det for mange et koncentreret, målrettet og
bevidst arbejde at ændre sin udtale og rette op på udtalefejl. Det kognitive mener
hun også er vigtigt fordi kursisten skal forstå hvad det er han eller hun gør forkert,
ellers har han/hun heller ikke mulighed for at opnå selvovervågningskompetence.
Læreren mener at udtale både drejer sig om det artikulationsmæssige, reglerne for
forholdet mellem skrift og lyd og retningslinjerne og principperne om prosodi.
Tilegnelsen kører på flere planer, men den fysiologiske side, må ikke overses. Den
rent fysiologiske side kræver træning. Derfor mener læreren at træningsfasen er ekstremt
vigtig. Det kognitive element mener hun også skal være der, for uden det kognitive
element, ved kursisten ikke hvad det er han eller hun skal prøve på at gøre.
Bevidstheden om taleorganerne og deres bevægelser koblet med den fysiske træning
bagefter er afgørende fordi der skal banes nye veje i nervesystemet.
183