På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

ning (”fx komme i går” hvor m-lyden trækkes fra ”komme” og med over i ”i går”).
Tonegang er en afgørende del af vores måde at forstå hinanden på – både i forhold
til turtagning, i forhold til attitude og humør og i forhold til fx morfologiske informationer
(fx ”radiatoren varmer” vs. ”den er varmere” hvor forskellen på ”varmer” og
”varmere” egentlig ikke er et spørgsmål om længden af [c], men om tonegang).
Angående tonegang kommer det tydeligt frem i interview og i andre sammenhænge
at det element er et smertens barn inden for udtale. Mange undervisere finder det
meget svært at undervise i hvilket sandsynligvis hænger sammen med at tonegang er
meget personligt, kontekstuelt og geografisk betinget. Derudover eksisterer der – så
vidt vi ved – ingen materialer som for alvor forsøger at arbejde med tonegang. Det
stiller underviserne på materialemæssigt bar bund.
Arbejde med konsonanter
I forhold til stof mener vi generelt at arbejde med konsonanter er uhensigtsmæssigt
nedprioriteret. I den forbindelse vil vi gerne fremhæve det fordelagtige i at
Lærer 1 og 2 på Sprogcenter 2 arbejder med konsonantovertrækning og lange konsonanter.
For det første viser forskning at konsonantattraktion har betydning for
hvor flydende indlærerne opfattes på målsproget, og for det andet er vi af den
overbevisning at kendskab til og i endnu højere grad beherskelse af konsonantsammentrækning
og lange konsonanter er afgørende for kursisternes lytteforståelse. I
den forbindelse må vi give Lærer 1 på Sprogcenter 1 ret i at konsonanter, bortset
fra drøbel-r og det bløde d, er oversete i udtaleundervisningen. Vores overbevisning
er at det skyldes at vokalerne i mange år er blevet tildelt en meget stor rolle,
måske også lidt for stor. Det mener vi kan skyldes at vokalerne er sat i system i
vokalskemaet. Arbejde med konsonanterne er ikke på samme måde sat i system i
lærebogsmaterialerne.
Undervisning i læringsstrategier
I forhold til indhold i undervisningen har vi kun set eksplicit arbejde med læringsstrategier
på et af de observerede hold, nemlig på begynderholdet på Sprogcenter
2. Her undervistes der meget i hvordan man tilegner sig udtale. Eksempler var
instruktionen i at bruge rytme og metronomireglen både til at huske sætninger, til
at skabe det rigtige fundament i sproget og ikke mindst til at forstå dansk. Det er
netop anbefalet af forskningen at man instruerer kursisterne eksplicit i at bruge prosodi
til at forstå og tolke målsproget med. Når der er tale om dansk som andetsprog,
må det siges at være en yderst anvendelig og funktionel teknik at kursisterne lærer
at lytte efter trykkene når de skal forstå dansk. Den erfaring kan igen give dem en
forståelse af hvor vigtigt det er at de selv har trykkene på plads når de taler dansk.
210