På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

at holde op med at tænke på udtale i det abstrakte ved at flytte deres fokus hen på
de muskler der producerer lyd, rytme og artikulation. Det gør han ved hjælp af et
antal simple og attraktive aktiviteter. Derefter sætter han de studerende til i deres
tanker at føle, lægge mærke til og blive fascineret af hvad deres muskler gør, og hvordan
de påvirker det de hører. Det fører til en bevidsthed om interaktionen mellem
muskelbevægelse, lydproduktion og ørets perception. På grund af den bevidste kontakt
med artikulationsmusklerne giver metoden de studerende en måde hvorpå de kan
gribe ind i deres egen udtale, gøre udtale synlig fordi muskelbevægelser er synlige,
og støtte indlærerens bevidsthed fordi han kan holde fast i den interne følelse som
muskelbevægelserne giver. Tre aktiviteter skal flytte deres fokus til musklernes arbejde
i artikulationen: 1) Et eksempel på at arbejde med det synlige er at nøjes med at
mime lyde (senere ord og sætninger) og dermed tvinge de studerende til at bruge
øjnene. Bagefter skal de sige lyden højt og lægge mærke til hvordan de selv og de
andre lyder. 2) Et eksempel på at arbejde med følesansen ved vokaler er at lade dem
glide mellem [i] og [u] mens de skiftevis holder fingeren på tungen, læberne, og
kæben, og næse og hage samtidig. 3) Det lydlige kan man arbejde med ved, for at gå
imod behaviorismen, kun at sige modellen en gang og ved at efterlade en stille pause
(to eller tre sekunder) efter modellen for at give de studerende tid til bevidst intern
behandling af lydsignalet. Derefter skal de sige lyden og lytte til hinanden. At lyden
kun bliver sagt en gang, gør de studerende mere vågne og engagerede. Underhill
anvender også et fonemkort med allofoner i sin undervisning. I designet er angivelser
af hvor og hvordan hver lyd skal produceres, og andre angivelser der kan hjælpe indlæreren
med at genkende, korrigere og genkalde sig lydene. Formålene med kortet
er: 1) at give indlæreren et kort over målsprogets lydsystem. Lyde kan identificeres
og nye udforskes 2) at give indlæreren mulighed for at se målsprogets lyde med et
enkelt blik og fornemme at antallet af forskellige lyde er begrænset, 3) at give indlærerne
en permanent reference. 4) at lære lyde, ikke symboler. Symbolerne kan bruges
som hukommelseskroge der trigger den auditive og fysiske erfaring.
Visualisering
Undersøgelser af the McGurk effekt som er den indflydelse en talers læbebevægelser
har på en lytters perception af sproglyde (McGurk & MacDonald 1976), har vist en
mulig fordel ved at fokusere mere på den visuelle artikulation (Hardison 1996; 1997;
2003). Selv om litteraturen dokumenterer at der kommunikeres mindre information
visuelt end auditivt (Erber 1974), anvender lyttere visuel information fra talerens
ansigt dagligt især for at kompensere for støj (Sumby & Pollack 1954; Summerfield
1979) eller svækket høreevne (Walden m.fl. 1977). En konsonants visuelle forståelighed
er reduceret i kontekster med rundede vokaler (Benguerel & Pichora-Fuller
71