17.07.2013 Views

På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

lig indflydelse på udtalen end andre. At nogle udtaleafvigelser er mere alvorlige end<br />

andre hvad angår deres effekt på samtalepartneren, fremgår af en hel del undersøgelser<br />

(Anderson-Hsieh m.fl. 1992; Dirven & Oakshott-Taylor 1984; Johansson 1978;<br />

Munro & Derwing 1995a). Det er muligt at nogle afvigelser træder tydeligere frem,<br />

og derfor påvirker lytterens genkendelse af fremmedaccent, men kun skaber få problemer<br />

for selve forståeligheden. Overordnet ved man dog for lidt om hvilke aspekter<br />

af andetsprog der er vigtigst for forståeligheden (Munro 1995), og om der er<br />

variation på det punkt sprogene imellem. At forståeligheden påvirkes mere af nogle<br />

afvigelser end andre, og højst sandsynligt også af visse kombinationer af afvigelser<br />

end andre kombinationer, er der dog relativt stor enighed om. Det er også i overensstemmelse<br />

med de erfaringer som kom til udtryk i rapportens interview. Stort set alle<br />

underviserne fremhæver at rytme og tonegang er af særlig betydning for at opnå en<br />

forståelig udtale af dansk som andetsprog. Se del 4.<br />

Ud over fejltyngde påvirkes forståeligheden også af andre faktorer som fx baggrundsstøj<br />

(Leventhal 1980; Munro 1998), tid og taletempo (Munro og Derwing 1998; 2001).<br />

I forbindelse med taletempo mener Anderson-Hsieh (1997) at et langsommere tempo<br />

der skabes ved at indlæreren indsætter frekvente pauser, er en <strong>effektiv</strong> måde at forbedre<br />

indlærersprogets forståelighed på. Ud over at forståelighed afhænger af typen<br />

af udtaleafvigelser, baggrundsstøj, tid og taletempo, viser undersøgelser også at forståeligheden<br />

påvirkes af bekendthed (fra lytters side) med emne og ikke-<strong>mod</strong>ersmålssprogbrug<br />

generelt, med en bestemt accent, eller med en bestemt sprogbruger.<br />

Desto større bekendthed, desto større forståelse af sprogindlæreren (Gass & Varonis<br />

1985).<br />

Konkluderende kan det altså siges at en målsprogslignende udtale ikke kan opfattes<br />

som noget realistisk mål, men at en forståelig udtale heller ikke kan stå alene som<br />

et mål for kursisternes udtaletilegnelse. Dertil er termen afhængig af for mange faktorer.<br />

Det er også en problematik som Morley (1991) diskuterer. Han påpeger at forståelighed<br />

kan være lige så meget i lytterens hoved som i talerens mund. Samme realitet<br />

har Chastain (1971) undersøgt. Chastain (1971) har fundet ud af at indfødtes<br />

vurdering af fremmedsprogedes tale er stærkt afhængig af den indfødtes sproglige<br />

tolerance, erfaring med fremmedsprogede, indsigt, interesse og tål<strong>mod</strong>ighed. Det er<br />

i god overensstemmelse med at mange undervisere i dansk som andetsprog ofte forstår<br />

deres kursister bedre end danskere som har mindre berøringsflade med dansk<br />

talt som andetsprog.<br />

Det faktum at en forståelig udtale er et begreb der afhænger af faktorer som fx fejl-<br />

28

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!