På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

lertid enige om at der er en tæt forbindelse mellem perception og produktion. Det
man er mere uenige om, er hvori den relation præcist består. Nogle hævder at der
er en meget direkte forbindelse, hvor mange andre hævder at evnen til at høre målsprogets
lyde præcist har afgørende indflydelse på evnen til at producere de samme
lyde. Desuden mener nogle forskere at produktion af en aktuel lyd kan være med til
at forbedre indlærerens evne til også at høre lyden. Der er altså tale om en vekselvirkning
mellem de to størrelser.
Perceptionsundersøgelser der inddrager auditiv træning, har desuden vist at træning
med et stort og variabelt stimulussæt bestående af autentisk tale og som er produceret
af flere sprogbrugere, kan skabe signifikante forbedringer i både i forhold til
lytning og produktion. Træningen skal i den forbindelse inddrage både isolerede og
kontekstualiserede lyde. Det sidste gælder især for vokalerne. Netop spørgsmålet om
hvornår man skal bruge isolerede former versus kontekstualiserede, er et stadigt tilbagevendende
spørgsmål. Træning i at skelne isolerede vokaler og diftonger har dog
en målelig effekt, om end mere markeret og varigt for nogle vokaler og diftonger end
andre. Apropos variabilitet og flere stemmer viser forskning generelt at identifikationstræning
med naturlig tale og stor variabilitet giver bedre resultater end skelnetræning
med syntetisk tale og lille variabilitet.
Forskningsgennemgangen viser desuden at der ikke er enighed om hvornår ortografien
skal inddrages. Perceptionsforskningen mener at den skal inddrages så sent som
muligt fordi de mener at den forstyrrer dannelsen af de rigtige perceptions- og produktionsmønstre.
Andre er bevidste om ortografiens forstyrrende effekter, men
mener ikke at den skal udsættes af den grund. Nogle ser lige frem ortografien som
et hjælpemiddel til at internalisere udtalen. Flere forskere er imidlertid enige om at
der skal undervises i omsættelse fra skrift til lyd, i hvert fald i de vigtigste regler.
I den forbindelse er der mange der finder inddragelse af lydskrift hensigtsmæssigt for
skolevante indlærere. Man mener at det er en hjælp blandt andet til at skabe en psykologisk
distance mellem lydsystem og skriftsystem. Indlæring af lydskrift er dog
uden tvivl for belastende for indlærere der er analfabeter.
Vender man blikket mod tilrettelæggelsen af det udvalgte stof, har forskningsgennemgangen
vist at flere mener at det er hensigtsmæssigt hvis der i undervisningen er
en bevægelse fra mekaniske til kreative og autentiske øvelser. Derudover foreslås
forskellige typer lektioner: integrerede, afhjælpende og øvelseslektioner. Nogle
argumenterer for en integrativ tilgang hvor udtaletræning er med hele vejen fra
84