På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

altid først og fremmest skal lytte til den enkelte, men at prosodien ofte spiller ind.
Hvis kursisten har en udtale hvor alle lyde er korte og hvor han eller hun lægger tryk
på alle ord, bliver talen svær at følge, og mange danskere vil stå af. Hun forklarer
videre at de rytmiske grupper der ligger i sproget er med til at markere betydningen
og hjælpe lytteren med hvordan han eller hun skal høre og forstå samtalepartnerens
ytring. Hvis der fx sættes tryk på et hjælpeverbum, så tolker lytteren det som et
fuldverbum, og når så verbum nummer to kommer, skal lytteren til at omtolke det
foregående. Forkert prosodi medfører med andre ord ofte at lytteren skal omtolke
hele tiden. Det er meget koncentrationskrævende for lytteren, og det betyder at han
eller hun bliver træt. Der er en grænse for hvor længe man kan holde koncentrationen
selvom man har al sin gode vilje. Desuden nævner hun andre faktorer som problematiske
for forståeligheden: lyde som folk ikke kan sige, ’skæve lyde’, forkert
valgte lyde og folk der spiser hele endelser og dele af ord.
Læreren mener at forståelighed i sig selv er en meget lav tærskel at sætte fordi der
her ikke tages højde for hvor meget det kræver af lytteren. Hun mener at det er et
subjektivt kriterium: hvor vant til dansk som andetsprog er lytteren? Hvor tolerant er
lytteren? Læreren synes derfor ikke man kan bruge det kriterium til noget. Hun
mener at lyde som ikke er decideret ødelæggende for forståelsen godt kan være
hæmmende for kommunikationen alligevel hvis der kommer så meget støj på ledningen
at lytterens opmærksomhed bliver ledt bort fra indholdet.
I forbindelse med målet for udtaleundervisningen mener hun godt at man i nogle henseender
kan tale om rigtig og forkert udtale. Hvis man udtaler stumme bogstaver og
fx siger [HvanZd] i stedet for [HvanZ] når man udtaler ”vand”, mener hun at det er forkert
og bør rettes. Generelt skal målet dog sættes i samarbejde med kursisten og
afpasses dennes ønsker og ambitionsniveau.
Stof
I forbindelse med træningen i sproglaboratoriet foretager læreren både kollektiv og
individuel undervisning. I den sammenhæng fortæller underviseren i interviewet at
hun i sin tilrettelægning af undervisningen deler udtaleundervisningen op i fælles
mål og individuelle mål. Særlige problemer, som kun enkelte kursister har, er der god
mulighed for at arbejde individuelt med i sproglaboratoriet. Ud fra de mere overordnede
mål udformer læreren detailplaner for kursisterne hvor læreren i samarbejde
med kursisterne kigger på hvad der er behov for at arbejde med og hvad det mest
presserende problem er. Når læreren har siddet og sammenholdt alle de forskellige
diagnosticeringer, kigger hun på hvad der er fælles stof og hvilke problemer der er
186