På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

Danskerne
Forslag 33: Kampagner i dansk talt som andetsprog
Rapportens sidste, men absolut ikke mindst relevante og aktuelle udviklingsforslag
drejer sig også om udtaleundervisning, men ikke om undervisning af udlændingene,
men undervisning af danskerne. Vi mener at det er et afgørende forslag til udvikling
at udføre tiltag der kan hjælpe danskerne med at få en bedre kommunikativ kompetence
i mødet med dansk talt som andetsprog. Som vi skrev i rapportens indledning,
er en afgørende årsag til at der opstår kommunikationsproblemer mellem personer
med dansk talt som modersmål og personer med dansk talt som andetsprog meget
ofte at danskerne har dårlige kommunikative kompetencer i at forstå dansk talt som
andetsprog. Der er en mange videnskabelige belæg for at kommunikationsproblemerne
ikke i alt for høj grad skal tillægges udlændinges udtalemæssige mangler, men en
kombination af andre sproglige faktorer og ikke mindst at mange danskere har ringe
vilje til og evner i at lytte til og forstå dansk talt som andetsprog.
I modsætning til personer med engelsk som modersmål, er danskerne ikke vant til at
høre deres modersmål talt med variation. Denne sproglige homogenitet er imidlertid
en realitet som befinder sig midt i en rivende udvikling. Danskernes evne til at forstå
dansk talt af personer med anden sproglig baggrund end dansk må være ved at
ændre sig, ganske enkelt fordi danskerne oftere bliver konfronteret med disse variationer
af dansk. Der er imidlertid lang vej igen. I de interview vi har lavet i forbindelse
med denne rapport, er det kommet klart frem at kursisterne ofte vender tilbage
til dansklærerne med historier om danskere som ikke forstår deres udtale, om
arbejdsgivere som ikke vil ansætte dem medmindre de forbedrer deres udtale, og om
situationer hvor danskerne har udvist en meget lille sproglig tolerance. De fleste af
underviserne giver i interviewene udtryk for at de ville ønske at danskerne var mere
tolerante over for dansk talt som andetsprog, og at de var mere villige til at yde den
indsats det kræver at blive bedre til at forstå den variation af dansk. Underviserne
virker dog tit opgivende over for den sproglige intolerance, og flere af dem bemærker
at det jo er en politisk sag som ligger uden for deres magt.
Derfor er et afgørende udviklingsforslag fra vores side at man yder en indsats på det
område i uddannelsessystemet. Konkrete måder at gøre det på kunne for det første
være at gøre dansk talt som andetsprog til en del af pensum i danskundervisningen i
folkeskolerne og i ungdomsuddannelserne. Derudover kan man informere om behovet
for og kompetencen i at forstå dansk talt som andetsprog på arbejdspladserne.
245