På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

det med de hjemmelavede dialoger kommer melodi og tonegang på efter kursisterne
har sat tryk. Læreren beder kursisterne om at lytte efter tonegangen inde i et ord.
Når kursisterne kan høre tonegangen, prøver hun at tegne en kurve som illustrerer
tonegangen. Nogle af kursisterne kan godt forholde sig til tonegang, men andre står
af fordi det er for abstrakt for dem.
Hensyn til kursisternes profiler
I undervisningsobservationerne har læreren ikke udformet nogen former for skriftlig
journal over kursisternes profiler. Det gør hun ikke fordi hun kan huske kursisternes
profiler. Hun kan fx ret hurtigt fornemme om kursisten har flere fremmedsprog, hvor
de kommer fra osv. Hun mener at det er vigtige informationer at have om sine kursister,
og hvis man ikke kan huske dem, bør man skrive det ned. Hun mener også det
er vigtigt at holde sig kursisternes ambitionsniveau for øje så man ikke kommer til at
presse en kursist som ellers har en udmærket funktionel udtale.
Lydskrift
I observationerne har vi bemærket at hun som den eneste af de lærere vi har observeret,
anvender lydskriften IPA. Grunden til at læreren bruger IPA er at kursisterne
bedre kan sammenligne med deres eget sprog hvis de kan lydskrift i forvejen. Hun
mener dog at Dania langt bedre kan beskrive hvilke lyde der er tale om, men det lydskriftsystem
er begrænset i brug internationalt set. For de kursister som ikke kan lydskrift
i forvejen, mener hun det er lige meget hvilket system man anvender.
Interview med lærer fra Sprogcenter 5
På Sprogcenter 5 observerede vi et udtalehold for kursister på Danskuddannelse 1 og
2, men der var overvejende kursister fra Danskuddannelse 2 på holdet.
Opfattelse af udtaletilegnelsesprocessen
I forhold til opfattelse af udtaletilegnelsesprocessen er læreren ret behavioristisk.
Hun oplever ofte hvor svært det er at ændre hvis en kursist først har fået dårlige
udtalevaner. Selvom hun i mange år har opfattet behaviorisme som fy-ord, synes hun
teorierne har nogle pointer inden for udtale. Derudover mener hun at nogle kursister
på trods af intensiv træning ikke opnår en god udtale. Det kan ifølge hende fx skyldes
at de er dårlige til at høre, at de er umusikalske eller at de ikke er motiverede.
Hun mener således heller ikke kun at udtaleundervisningen skal være behavioristisk
eftersom andre faktorer end vaner som spiller ind. Man skal bevidstgøre kursisterne
og supplere med træning til støtte for ny vanedannelse.
197