På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

skal blive så gode de overhovedet kan blive i en klassesituation (implicit: i en privatundervisning
kunne de blive bedre). Men læreren vil generelt hellere tale om retning
end mål fordi han ikke mener man kan måle udtalen. Han giver udtryk for at han
mener at det ville være et pædagogisk tiltag fra ministeriets side at lade udtalen
fylde mere i de ministerielle papirer og vejledninger og i vurderingen af kursisterne
i de afsluttende prøver. Han mener derimod ikke man kan opstille et konkret mål
fordi det ofte vil være svært for visse kursister at nå det. Enkelte engagerede og med
hans ord ”knalddygtige” lærere kunne muligvis få deres kursister frem til sådanne
mål, men på landsplan ville det efter hans mening være svært.
Vigtigste fonetiske faktorer for en forståelig udtale og fokus på stød
I relation til hvilke mål der bør gøre sig gældende for kursisternes udtaletilegnelse,
snakker vi om målet forståelig udtale. Ved spørgsmålet om hvilke faktorer han
mener, er afgørende for at opnå en forståelig udtale, giver læreren udtryk for at de
udtalemæssige elementer følges ad, og det er ifølge ham svært at sige hvilke elementer
der er mest afgørende for at opnå en forståelig udtale. Han mener at det at
beherske stød er en forudsætning for at kunne tilegne sig vokalerne rigtigt. Hans tankegang
er den at kursisten i udgangspunktet godt kan høre at en stødt vokal ikke blot
er en normal vokalkvalitet: Hvis kursisten ikke er blevet undervist i stød, begynder
han eller hun derfor at undre sig over hvorfor hans eller hendes vokal lyder mærkelig
når den udtales uden stød. Det kan få kursisten til at prøve at ændre den ellers
målsprogslignende vokalkvalitet lidt for at få det til at lyde som det han eller hun
hører læreren eller danskerne sige. Læreren har et andet argument for at undervise
i stød: Han mener at det virker demotiverende hvis kursisten fornemmer at læreren
går på kompromis med udtalen. Derudover mener læreren også at det at det er
muligt at lære kursisten at udtale stødet, i sig selv er et argument for at undervise i
det.
I undervisningsobservationerne så vi at kursisternes stød ofte bliver overdrevne og
kommer til at lyde unaturlige på trods af at læreren ofte understreger at de skal
slappe af og at stødet er en lyd med meget lidt energi som de derfor ikke skal overdrive.
Det spørger vi til i interviewet. Her mener han at det er svært at undgå en
overdreven udtale af stød fordi kursisterne på dette første trin fokuserer så meget
på fænomenet. Han mener at kursisternes stød bliver mere naturlige at høre på med
tiden. Som lærer lytter han ikke så meget efter hvordan kursisternes stød er, men om
de overhovedet laver stødte vokaler der hvor det kræves.
176