På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

som andetsprog, men så længe der ikke er iværksat programmer der kan gøre danskerne
mere tolerante, og indtil de programmer har virket, synes læreren at vi må
gå den anden vej for at hjælpe kursisterne så de ikke støder mod en mur i det virkelige
liv. Fx mener læreren at udtale med rulle-r og bagtunge-l skal rettes, da det ofte
kan give ’støj på linjen’. Arbejdsgiverne synes ikke det er godt nok. Hun fortæller at
hun har haft flere kursister som er kommet ud efter endt danskuddannelse, men som
er blevet sendt tilbage til udtaleundervisning af deres arbejdsgivere. Deres ansættelse
har været betinget af en forbedret udtale. Det har fx været tjenere fra Vega,
folk der søgte ind som togførere hos DSB og sekretærer i lejerforeninger. Der må
gerne være en accent, men talen skal helst ikke bære præg af deciderede udtalefejl.
De må gerne have en intonation hvor de i hvert fald i et vist omfang taler i rytmiske
helheder. Der skal helst være længdeforskelle. Hvis alt er kort, hurtigt og med tryk,
mener hun at mange danskere kan have besvær med at følge med. At der er noget
accent mener hun imidlertid ikke gør noget. Det kan ligefrem være charmerende
fordi kursisten bevarer sit eget særpræg og den identitetsfølelse han eller hun har.
Derudover mener læreren at kursisterne skal have en generel bevidsthed om udtale
og et generelt kendskab til dansk udtale og de danske lyde. Desuden skal kursisterne
kende deres egne problemområder. Her refererer hun til Olaf Husbys selvovervågningskompetence.
Når kursisten har det, kan kursisten selv komme videre. Han eller
hun retter sikkert ikke lige med et slag op på sin udtale, men hvis kursisten ved hvor
fejlen ligger og kan iagttage sig selv, har han eller hun en mulighed for også at arbejde
videre på egen hånd. Læreren eksemplificerer med at kursisten skal forstå præcist
hvad han eller hun gør forkert når han eller hun siger ”soster” i stedet for
”søster”. Kursisten skal forstå at det er fordi han eller hun trækker tungen tilbage
hvor han eller hun faktisk skal skubbe den frem. Når kursisten forstår det præcist, er
der en vej frem hvilket også virker motiverende på kursisten. Mange kursister giver
op fordi de ikke kan se vejen frem eller fordi de stiller for høje mål. Når kursisten
ved hvad hans eller hendes problemer er, skal kursisten have masser af mulighed for
praktisk træning for at progressionen ikke løber af sporet. Det er ifølge læreren her
problemet ofte opstår fordi der i sprogtimerne ikke er tid til den nødvendige praktiske
træning.
De vigtigste fonetiske faktorer for en forståelig udtale
Hendes mål for udtaleundervisningen er altså en funktionel forståelighed hvor udtalen
ikke hæmmer kommunikationen. I den forbindelse spørger vi ind til hvad hun
opfatter som mest forstyrrende for forståeligheden, og hvad man som underviser i
udtale skal sørge for at arbejde meget med. Hertil svarer hun at man selvfølgelig
185