På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

et [n]. Kursisten skal i stedet bevidst tænke på de informationer han eller hun har
fået om dansk udtale og derudfra producere sit output. Her vender læreren tilbage
til sit billede af isbjerget hvor den øverste lille del af isbjerget er en visualisering af
den bevidste del af menneskets hjerne og den nederste del symboliserer de handlingsmønstre
som er automatiserede. Kursisten skal gå op i den bevidste del af isbjerget
når han eller hun producerer dansk. Med tiden vil udtalen blive mere og mere
automatisk og dermed rykke ned i den nederste del af isbjerget. I stødforbindelser
mener læreren ikke at kursisten skal markere de efterfølgende konsonanter resten af
deres liv. Efterhånden skal de op i taletempo og når det sker, bliver deres udtale
mere naturlig og afslappet. Problemet er at kursisterne hører de danske lyde med
deres modersmål som baggrund og at de derfor kategoriserer lydene på samme måde
som i modersmålet. Det er en af grundene til at han mener at deres udtale skal baseres
på mere eksplicit og bevidst viden end på deres mere automatiserede lytning og
imitation.
I undervisningen på Sprogcenter 2 er der imidlertid en del aktiviteter hvor det åbenlyst
ser ud som om at tanken med aktiviteten er at kursisterne skal lytte, fx når læreren
læser op og kursisterne bare skal læne sig tilbage og lytte. Det virker umiddelbart
lidt selvmodsigende, og derfor spørger vi ind til de aktiviteter. Her forklarer
læreren at han prøver at give dem de eksplicitte værktøjer, men at han derudover
også mener at de skal lytte så godt det nu kan lade sig gøre. Læreren mener at der
er forskel på at overlade dem fuldstændigt til lytningen og på at give dem værktøjerne
til at producere og så også lade dem lytte sideløbende med den proces.
Derudover mener han også at imitation og gentagelse er godt for dynamikken i undervisningen.
Den stramt strukturerede meget lidt kommunikative undervisningsform
En af de ting som er meget karakteristiske for timerne på holdet, er det stramme
undervisningssystem og den stramme undervisningsform. Der finder ikke gruppearbejde
sted. Der følges i hver time den samme struktur. Kursisterne har ikke indflydelse
på timernes indhold, og aktiviteter og materiale er fuldstændig fastlagt forud
for kursusstart. Vi spørger ind til lærerens refleksioner og filosofi bag den tilrettelægning.
En af lærerens begrundelser for at arbejde med det stramme system og for
at det stramme system ikke er negativt fordi det ikke tager hensyn til den enkelte
kursist i forhold til fx relevant og vedkommende emnevalg og relevant sprogligt indhold,
er at sætningerne altid bliver vedkommende og relevante for alle kursisterne
fordi de skal lære dem udenad. Sætningerne bliver fælles stof pga. de daglige test.
Det er alle kursisternes sætninger, så selvom læreren sidder og retter en enkelt kur-
179