På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

Bevidstgørelse om et problemområde er den første fase. Kursisten skal først opdage
og blive bevidst om fænomenet. Det sker via gehør og lytteøvelser, men det skal
være kvalificeret lytning hvor elementerne bliver udpeget. I den fase mener læreren
at der skal være fokus på en ting ad gangen. Dette virker efter hendes overbevisning
motiverende fordi kursisten kan se fremgang inden for det enkelte element. Hvis hun
som lærer hører at et andet element er meget forkert, retter hun det for at undgå
en begyndende automatisering af afvigende former. I sin retteprocedure er hun også
bevidst om hovedsagelig at rette stof de har arbejdet med i klassen. På den måde
kommer rettelserne til at fungere som repetition af gammelt stof. Hvis de aldrig har
talt om det i timerne, vil hun gå lettere hen over det medmindre det er skurrende
galt. Arbejdet i denne fase kan foregå på mange måder: individuelt eller i par og
grupper med båndet materiale.
Når kursisten har fået opmærksomhed på problemet, skal han eller hun have en forståelse
for hvordan problemområderne egentlig udtales. Den forståelse mener læreren
kan gives på forskellige planer. Læreren kan give forklaringer og beskrivelser af
hvad der sker i munden, altså motorisk og fysisk. Læreren kan give visualiseringer
hvor kursisten kan se det. Læreren kan bruge tegninger og billeder. Hvis det drejer
sig om rytme, kan man klappe og markere og visualisere tonegang. Man kan bruge
lydskrift hvor man visualiserer den faktiske udtale. Det behøver ikke kun være Danias
lydskrift. Hvis man har et ord som ”sagde”, kan man skrive det på tavlen og strege
”gd” over og skriver ”a” i stedet for. Den teknik finder hun vigtig fordi det visuelle
billede efter hendes overbevisning har en stor magt fordi man kan fastholde det.
Læreren mener også det er nødvendigt at fastholde den reelle lyd i lydskrift fordi der
er en stærk tilbøjelighed til at kursisterne tror mere på øjnene end ørerne.
Hun mener at det er vigtigt at arbejde med trykgrupper som hun i sit materiale markerer
med /. Her understreger hun at det ikke skal forveksles med pauser. Tegnet
adskiller rytmegrupper. For at illustrere yderligere sætter hun ring omkring det der
står inde i hver rytmegruppe så man fx kan se at de fem ord som står inde i en ring,
lyder som en sammenhængende helhed og ikke som en række enkeltord. Hun siger til
sine kursister at hun ikke vil høre ti ord, men tre rytmegrupper.
Anden fase beskriver læreren som træningsfasen. Træningsfasen skal være meget
lærerstøttet i startfasen, og det kan nemt foregå fælles i klassen eller i grupper.
Læreren skal give præcise instruktioner. Læreren skal tjekke at hver enkelt gør det
rigtigt. Når hun har forklaret noget, får hun kursisterne til at sige det i kor, først
nogle gange, og så lytter hun til dem enkeltvis for at sikre sig at de har fået fat på
188