På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

med en overgangsfase hvor kursisterne lukker bogen og refererer den tekst de har
arbejdet med fordi man så sikrer sig at den aktuelle lyd optræder i rigeligt mål i
sproget. Derefter gør læreren det mere frit. Læreren mener at det er problematisk
hvis man gør opgaverne for frie for hurtigt, og især hvis man springer direkte fra forklaringsfasen
og over i det frie. Når man i klassen efterfølgende laver nogle mere frie
øvelser, kan læreren hurtigt minde kursisterne om det de har arbejdet med. Læreren
kan bare pege eller give et tegn. Så ved kursisten godt hvad det drejer sig om og kan
rette sig selv. Når de begynder at rette sig selv, har de opnået selvovervågningskompetence.
Her anbefaler læreren kursisterne at tale i et roligt ikke for hurtigt tempo.
Mundtlige aktiviteter i lærerens timer kan bl.a. være elevoplæg hvor hun anbefaler
et roligt taletempo og arbejder hen imod et nogenlunde målsprogslignende sprog.
Hun kræver her at kursisterne forbereder hvad de skal sige hjemmefra.
Udtalearbejde og kommunikative aktiviteter
Læreren beklager at der sjældent er tid og fokus nok på udtalen. Hun mener ikke at
udtalen er noget der af sig selv kommer ind ad bagvejen imens kursisterne er kommunikative
og sidder og snakker om noget interessant. Ellers ville der ikke være så
mange kursister med udtalevanskeligheder. Når kursisten har fokus på det kommunikative
og er optaget af at finde ordene og formulere et indhold og evt. også af at forholde
sig til det de andre siger, glemmer han/hun ofte udtalen fordi han eller hun
ikke kan rumme det fokus samtidig. Det er lærerens overbevisning at kursisten ikke
kan rumme fokus på fem-ti forskellige ting på samme tid. Derfor bliver det kommunikative
ofte på bekostning af udtalen. Hun mener at det er den samme årsag til at
grammatikken ofte skrider i den mere frie mundtlige produktion. Kursisterne har ikke
kognitiv kapacitet til det. Men målet med udtaleundervisningen er selvfølgelig at
kursisten indoptager udtalen i sit eget frie sprog, og derfor er det vigtigt med aktiviteter
der danner bro mellem den særlige udtaletræning og den frie kommunikation.
Materialer
I princippet kan man som lærer tage udgangspunkt i et hvilket som helst materiale,
men læreren mener ikke alt materiale er lige hensigtsmæssigt. Det skal passe til formålet.
Hvis kursisten har problemer med en bestemt lyd, og læreren fx tager et
uddrag af en tilfældig tekst, er det muligt at den lyd som kursisten har problemer
med, kun optræder i sin rene lyd et par gange i teksten og at undtagelserne optræder
flere gange. I så fald lærer kursisten at der ikke er system at finde i det danske
lydsystem. Den oplevelse kan virke demotiverende. Teksten vil så heller ikke give
mulighed for tilstrækkelig træning af det specifikke problem. Derfor går læreren ind
for at man i visse situationer starter med tilrettelagte tekster. Efterhånden kan man
190