På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

visningen. I koret kan den enkelte kursist nemlig gemme sig lidt i mængden, så det
ikke føles helt så konfronterende at skulle arbejde med udtale. Som en lærer også
fremhæver i et interview, kan det selvfølgelig også være en fare. Den mere tilbageholdende
kursist kan gemme sig i flokken. Her er det så at vi vil understrege at det
hensigtsmæssige ved aktiviteten kun består hvis læreren formår at være opmærksom
på den enkelte kursist i korlæsningen. Det er noget der kan læres relativt hurtigt.
Derudover er det efter vores opfattelse vigtigt at aktiviteten hele tiden kobles
med masser af andre aktiviteter.
Coaching fra læreren, men for korte træningsfaser
Den individuelle gentagelse efter læreren koblet med feedback er efter vores overbevisning
et indiskutabelt element i undervisningen. Hvis undervisningen udelukkende
består af dette og der sidder fx fjorten kursister på holdet, ville det imidlertid
være en dødssejler. Det vi har observeret flere steder, er dog at der i den individuelle
feedbackfase ofte sker det at læreren coacher kursisten frem til en målsprogslignende
udtale hvorefter læreren går hurtigt videre i runden uden at lade kursisten
få en solid træningsfase umiddelbart efter. Den procedure skyldes sikkert ofte at der
ikke er mere tid i timerne. Nogle steder har de et lydmateriale som kursisterne kan
arbejde videre med hjemme, og dermed forlænger de træningsfasen. Her må vi virkelig
anbefale at der – hvis der ikke er tid til en solid træningsfase i timerne – udleveres
lydmateriale så træningsfasen kan fortsættes derhjemme og at der så – hvilket
er særdeles vigtigt – arbejdes med det samme i klassen den efterfølgende gang så
læreren kan tjekke at kursisten ikke har indøvet uhensigtsmæssige udtaler derhjemme.
At træningsfasen ofte prioriteres for lavt er også noget som underviseren på
Sprogcenter 3 påpeger. Hun opfatter udtaletilegnelse som en kombineret kognitiv og
fysisk proces og mener at den kognitive proces hvor kursisten bliver bevidst om problemet
og om hvordan den aktuelle lyd egentlig skal siges, ofte gives meget plads i
undervisningen i dansk som andetsprog. Ofte får den efterfølgende træningsfase derimod
desværre alt for lidt plads.
Udenadslære
I forhold til aktiviteter bruger nogle steder udenadslære, et fænomen som ofte har
været udskældt. Et sted skal kursisterne fx lære femten sætninger udenad, mundtligt
og skriftligt, til den følgende gang. Et andet sted bruges udenadslære i forbindelse
med fremførelse af små dialoger. Vi mener selvfølgelig ikke at udenadslære kan
stå alene, men vi opfatter et element af udenadslære som hensigtsmæssigt på de tidlige
niveauer. Dermed får kursisterne et større kognitivt overskud til at få automatiseret
en hensigtsmæssig udtale i selve undervisningen.
212