På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

problematiske, og kursisterne gentager igen i kor. Når klassen har gentaget efter
læreren, er det videre forløb at alle kursisterne siger ytringen individuelt og får
intensiv feedback på udtalen fra læreren. Når kursisterne får deres individuelle feedback,
kører læreren igen fra kursist til kursist på sin kontorstol. Her går han også
meget tæt på kursisterne og demonstrerer visuelt hvordan han udtaler den aktuelle
lyd. Han bruger som sagt kropssprog og mimik til at visualisere udtalen for dem. Til
at demonstrere tonegang lader han sine hænder køre op eller ned som en orkesterdirigent.
Tryk klapper han ofte på lårene, knipser med fingrene eller slår i luften.
Vokaler demonstrerer han via mundpositioner og ved at pege med hænderne på vokalernes
artikulationssted og åbningsgrad. Konsonanterne viser han ved at pege ind i
munden eller på halsen og ved at åbne munden så meget og gå så tæt på kursisten
at kursisten kan se hvordan det udtales. Ofte overdriver han også bare artikulationen
så kursisten kan se den. Fx demonstrerer han ofte [l] ved at bøje hovedet lidt bagover
så kursisterne kan se hans tunge i frøperspektiv; åbne munden helt; og langsomt
stikke tungen op bag fortænderne.
Den første ytring er ”velkommen”. Uden at eksplicitere hvilket udtalefænomen der
er tale om, sætter han fokus på e-reduktion: [HvælkcmZ§]. Han sætter fokus på netop
den del af ordet ved at overartikulere og gentage den del af ordet. Det fanger kursisterne
hurtigt. Både lærer og kursister gentager [kcmZ§] flere gange. Læreren viser
hvor og hvordan lydene udtales. Efter korlæsningen køres der individuelle runder
med individuel feedback. Den thailandske pige har problemer med den først stigende
intonation og derefter faldende intonation i ytringen. Flere kursister har problemer
med at sige den rene l-lyd i ordet, og derfor sætter læreren fokus på den lyd.
Han beder kursisterne om at sige ”lalalala” og forklarer dem at l-lyden ikke skal
udtales langt inde i munden, men lige bag fortænderne. Efter at kursisterne har sagt
”lalalala” uden problemer, går læreren videre til at de skal overføre l-lyden til ”velkommen”.
Det lykkes for de fleste. Pigen fra Litauen har problemer med den sammensmeltede
m-lyd til sidst i ordet. Derfor træner læreren det intensivt med hende.
Det er karakteristisk for lærerens retteprocedure at han fortsætter med at rette den
enkelte kursist indtil han eller hun opnår en næsten målsprogslignende udtale. Den
intensive retteprocedure signalerer at han stiller krav om præcision i udtalen. Af og
til må læreren imidlertid give op og gå videre. Han forsikrer dog kursisten at han vil
vende tilbage senere.
Da alle kursister har sagt ”velkommen” og fået grundig feedback fra læreren, går han
videre til ”Kom indenfor!”. Her har læreren fokus på intonationen og på e-reduktionen
i ordet: [kcmHen!fc]. Igen siges ytringen i kor og bagefter i runder.
97