På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

Udtaletilegnelsens indflydelse på kursistens øvrige intersprogsudvikling
Læreren mener at udtalearbejdet skal tildeles en væsentlig rolle i undervisningen
fordi for mange udlændinge har for mange problemer på grund af dårlig udtale. Derudover
synes hun at deres lytteforståelse bliver meget bedre.
Målet med kursisternes udtaletilegnelse
Personligt finder læreren det ærgerligt at danskerne er så intolerante i forhold til
dansk talt som andetsprog. I den forbindelse fremhæver hun England som foregangseksempel.
Her er folk vant til at høre et engelsk talt på mange måder og accepterer
det i højere grad. Hun indvender at det er et politisk spørgsmål og at det er svært
at lave om på, men derfor synes hun ikke at man med vilje skal lade kursisterne få
en dårlig udtale bare for at vænne danskerne til det. Man bliver efter hendes opfattelse
nødt til at tage udgangspunkt i den omverden kursisterne kommer ud i.
Generelt finder hun det svært at sætte et mål for kursisternes udtaletilegnelse fordi
de er så forskellige. For kursisternes skyld synes hun imidlertid at man skal forsøge
at komme så tæt på målsproget som muligt. Det skal dog være uden at presse dem
for meget. Hun mener altså at man skal stille høje mål, men at målet må gå på kompromis
med andre indlærerrelaterede hensyn.
Vigtigste fonetiske elementer for en forståelig udtale
Ved spørgsmålet om hvilke fonetiske faktorer læreren finder vigtigst for en forståelig
udtale, svarer læreren rytme og visse vokaler hvis de er for langt væk fra målsprogsudtalen.
Hun mener dog ikke at stød er så vigtigt eftersom vi har stødløse
områder i Danmark. Intonation opfatter læreren også som vigtigt, men svært at
undervise i fordi intonationsmønstre afhænger af geografiske faktorer.
Placering af udtalearbejdet og tilrettelægning
I observationerne så vi at læreren ofte havde mange fonetiske elementer på banen på
en gang (tone, rytme, vokaler, stumme lyde). Årsagen til det er at det anvendte
undervisningsmateriale lagde op til det. Hun uddyber med at den største forskel på
kursister på henholdsvis Danskuddannelse 2 og 3 er at kursister på Danskuddannelse 2
kan have svært ved bare at producere lydene. Hun var på den måde nødt til at tage
de forskellige elementer op hen ad vejen fordi nogle af udtalerne var så afvigende at
det ville være meningsløst ikke at rette fejlene. Læreren er imidlertid i tvivl om hvad
der er bedst: fokus på et element ad gangen eller arbejde med flere ting samtidig.
I forhold til hvor udtalearbejdet bør placeres, mener hun at det skal integreres i
undervisningens øvrige arbejde. Derudover tror hun at der er mange ting som hæn-
198