På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

lingsmønstre lagret. Så forklarer han at problemet når folk skal lære et fremmedeller
andetsprog, er at de ofte forsøger at gå fra deres automatiserede modersmål og
direkte til det sprog de skal lære. Det skal man ifølge ham passe på med fordi outputtet
så ofte vil blive forkert, og kursisterne vil starte en automatisering af noget
som er forkert. Derfor formaner læreren kursisterne om at de, når de i starten taler
dansk, altid er nødt til at formulere sig oppe i den bevidste del af deres psyke.
Efterhånden vil de så begynde at automatisere et rigtigt dansk som vil lagres i deres
ubevidste del af psyken. Som illustration på de to forskellige sprogsystemer som
læreren giver udtryk for kursisternes modersmål og fremmed- eller andetsproget er,
skraverer han to adskilte områder i den ubevidste del af isbjerget. Læreren understreger
at kursisterne skal tænke sig igennem de ord de vil producere, og ikke bare
sætte automatpiloten til. Det er karakteristisk at underviseren kalder forskellige
sprog for forskellige programmer.
Efter dette isbjergsbillede på sprogindlæringen følger et andet billede. Denne gang
ikke bare på lærerens opfattelse af sprogtilegnelsesprocessen, men også et billede
på hvad det er han som sproglærer og skolen som sprogcenter har tænkt sig at gøre
for at hjælpe kursisterne med at få automatiseret det nye ”program”. På tavlen tegner
han et bjerg dækket af is med træer på, og han forklarer kursisterne at deres tilegnelse
af dansk er lige som at lære at stå på ski. De starter med at stå på ski på en
bakke uden pister, og i starten er skisporet meget nyt, og de kan derfor let komme
ud på off-pist. Det der vil ske i timerne, og det som han som lærer har tænkt sig at
gøre, er at skabe de rigtige spor i sneen og gøre de spor dybere, så kursisterne kan
stå sikkert ned ad hele bakken hver gang de skal formulere sig på dansk: ”We want
to create the right tracks and deepen the tracks!”. Timerne på sprogcentret har den
funktion at holde dem på sporet. Her tilføjer han at kursisterne aldrig skal spørge
danske venner til råds om dansk udtale fordi de oftest intet aner om det.
Læreren gentager at de skal have fokus på eksplicit tænkning i starten, og at stød er
et dovent fænomen som ikke kræver særlig meget fysisk anstrengelse. De foregående
beskrevne forklaringer er ikke repræsentative for den typiske undervisning, men
er endnu en gang relevante at tage med fordi de fungerer som referenceramme for
de efterfølgende undervisningsgange.
Herefter går læreren videre til udtalesiden i dagens lektion. Først læser han de femten
sætninger højt imens kursisterne lytter, og derefter skal kursisterne læse fem
sætninger højt individuelt. Efter hver sætning læser læreren sætningen højt så den
aktuelle kursist kan høre den indfødte udtale og sammenligne sin egen med den. Den
128