På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

ind til refleksionen bag det. Årsagen er for det første at hun har erfaring med at kursisterne
bliver meget opmærksomme selv. For det andet får hun også mulighed for at
give individuelt feedback selvom hun arbejder med store klasser. Kursisterne er generelt
meget glade for at arbejde i sproglaboratoriet, og de er gode til at rette sig selv
i sproglaboratoriet. Men hun understreger at man som lærer skal lære kursisterne at
arbejde konstruktivt i sproglaboratoriet. I og med at kursisterne bliver bedre til at
lytte, mener læreren også at kursisterne bliver bedre i deres produktion.
Korlæsning
En af årsagerne til at læreren benytter megen korlæsning er at det fungerer rigtig
godt med henblik på rytmen. Man får presset rytmen ind hos alle, og de mere svage
kursister får mulighed for at sige det mange gange. I koret kan hun godt høre hvor
der er individuelle problemer. Så kan hun vælge om hun vil trække disse frem eller
ej. Hun kan også vurdere om vedkommende er en type der gerne vil trækkes frem
eller ej. Korlæsning fungerer også godt fordi det er en velegnet måde at få alle med
på. Ved at veksle mellem individuelt arbejde og korlæsning føler alle at de er med.
Varierede aktiviteter
En tendens i de observationer vi har gjort på lærerens hold er at hun anvender mange
forskellige aktiviteter. I den forbindelse fortæller hun at hun mener at det gælder
om at træne det samme på mange forskellige måder. Det gør hun ved fx at bruge små
lege som vokalbingo, gå ud på gulvet med et stykke papir med to vokalkvaliteter på
og skulle finde sin partner og ved at spille ”tip en trettener” med vokalkvaliteter.
Hun har også en leg hvor en kursist skal starte med at sige en vokal fra vokalskemaet
og hvor partneren skal sige den efterfølgende vokal i vokalskemaet. Herefter skifter
de partner og siger nu en ny vokal som den anden skal respondere på. Lærere
mener at den øvelse træner deres evne til præcis produktion. Aktiviteten hvor kursisterne
skal sige en vokal og de andre i klassen skal gætte hvilken vokal kursisten
siger, fungerer også godt fordi kursisterne er meget opmærksomme på hinanden.
Tekstligt forlæg
Som mange af de andre observerede lærere bruger hun som regel et tekstligt forlæg.
Det gør hun fordi sprogcentrets kursister er opdraget med tekst. Men hun er opmærksom
på at der kan være en vis problematik forbundet med altid at bruge tekst som
udgangspunkt. Derfor bruger hun den procedure i sproglaboratoriet at kursisterne
bare kan lytte til hende og lade være med at bruge teksten i sproglaboratoriet.
Derudover synes hun også at skrift-lydforholdet er vigtigt, og som underviser finder
hun det også lettere at håndtere at arbejde med tekst. Derudover er kursisterne på
173