17.07.2013 Views

På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Det er altså en lille smule mere klart hvilke krav der stilles til kursisternes udtale på<br />

de forskellige niveauer, og selv på threshold niveau forventes det ikke at kursisten<br />

taler et hundrede procent målsprogslignende dansk. Kursistens <strong>mod</strong>ersmål kan stadig<br />

høres af og til, og udtalen kan sågar give anledning til misforståelser nogle gange.<br />

Derudover anser vi det for positivt at bedømmelseskriterierne udspecificerer kravene<br />

til samtalepartneren, om end ikke i særlig høj grad. Flere steder indgår ordet forståelig<br />

også hvilket som i bekendtgørelsen må siges at være en uheldig term hvis den<br />

står alene. Se afsnittet Forståelig udtale for en diskussion af dette.<br />

Eksemplerne på prøvebesvarelser og dertil hørende vurderinger indeholder også en<br />

lille smule præcisering af hvad der forventes af kursisternes udtaletilegnelse på de<br />

enkelte niveauer. Vi har kigget nærmere på de prøvebesvarelser som hører til bedømmelserne<br />

af monologen og interaktionen i <strong>mod</strong>ultestenes test i mundtlig kommunikation.<br />

Kort kan det siges at eksemplerne på bedømmelser ofte bliver vurderet med<br />

termer som ”god”, ”acceptabel” og ”uacceptabel”, og kun enkelte steder gås der i<br />

dybden med hvad der menes med de vurderinger. Det fremgår ikke om vurderingen<br />

”god” fx betyder at der i udstrakt grad anvendes reduktioner og assimilationer. Eller<br />

om den betyder at vokalkvaliteterne er målsprogslignende. Kun i enkelte eksempler<br />

bliver vurderingerne af udtalen mere detaljerede og konkrete. Den samme tendens<br />

gør sig gældende i eksemplerne på bedømmelse af besvarelser i interaktionstestene.<br />

Prøve i Dansk 1, 2 og 3 og Studieprøven<br />

Vejledninger til prøverne<br />

Udtale og <strong>udtaleundervisning</strong> fylder stort set intet i <strong>vej</strong>ledningerne til de forskellige<br />

officielle afsluttende prøver (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration<br />

2005c; 2005d; 2005e; 2005f). Søgninger i filerne på ord som udtale, <strong>udtaleundervisning</strong>,<br />

stød, vokal, konsonant, intonation, tone, lyd, prosodi, fonologi og fonetik giver<br />

kun ét resultat, nemlig på søgeordet fonologi. Ordet optræder en gang under afsnittet<br />

Prøvernes formål og indgår i en sammenhæng om hvilke lingvistiske færdigheder<br />

prøven skal teste om kursisten har tilegnet sig: ”Det ene aspekt af sprogfærdighed<br />

er lingvistisk viden om ordforråd, morfologi og syntaks samt fonologi (i mundtlig<br />

kommunikation) og ortografi (i skriftlig kommunikation)”. Man kan altså sige at udtale<br />

og udtaletilegnelse så godt som ingen ekspliciteret rolle spiller.<br />

Censor- og eksaminatorhæfter til prøverne<br />

Ved offentliggørelsen af hvert halvårs prøver i Prøve i Dansk 1, 2, 3 og Studieprøven<br />

22

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!