På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

det er det nødvendigt at tage en ytring og gentage den flere gange, samtidig med at
man lægger ekstra vægt på de prominente hovedtryk. Når der således lægges ekstra
vægt på trykkene, bliver intonationen mere musikalsk. Det er også muligt at anvende
en kendt melodi til nogle ytringer. En musikalsk præsentation af en ytring nedsætter
tempoet, forlænger stavelser og fremhæver pauser. Ved at fokusere på rytme og
tonegang kan man hjælpe indlærerne til at indlejre den nye ytring som en gestalt.
Forsøg har også vist at sådanne bærermelodier stimulerer den højre hemisfære. Når
man tillader indlærerne at gentage, giver man dem mere tid til at behandle den nye
auditive information i arbejdshukommelsen. Ved at koncentrere sig om sprogets
musikalitet får indlærerene også en god strategi som de kan bruge når de lytter. Og
når man træner indlærerne til gennem tonegang at genkende sprogbrugerens tilstand
og holdning, kan de hente et kontekstuelt element som de normalt ikke har når de
lytter til et bånd. Musik er også godt til at skabe en afslappet atmosfære. Sange er
derudover nyttige fordi de giver udtaleøvelse, og de er nemme at huske og dermed
en god måde at indlejre sprog på i hukommelsen. De fleste indlærere er glade for
musik, og det kan udnyttes til at opfordre indlærerne til at finde auditivt input på
målsproget. Means (1998) bruger sange til at hjælpe med at indlære rytme, tonegang
og tryk. Mange sanser inddrages: den fysiske sans når der klappes, den orale sans når
sangen siges, høresansen når der lyttes, og den visuelle sans når trykstavelser bliver
understreget.
Udtaleaktiviteter inspireret af NLP og anden form for psykologi
Acton (1997) mener at der er træk fra Neuro Linguistic Programming (NLP) der kan
forbedre udtaleundervisningen. For ham er suggestopædi intet andet end appliceret
NLP. Han kommer med følgende syv forslag til hvordan: 1) Underviseren skal have en
mere central rolle end det almindeligvis er tilfældet i den kommunikative og såkaldt
indlærercentrerede undervisning. Han eller hun skal være mere aktiv og styrende, 2)
Underviseren skal vurdere klasseværelsets suggestive og kommunikative mønstre og
kvaliteten af de fysiske rammer han skaber. Metakommunikationen, det vil sige
måden at tale og arbejde med udtale på, er vigtig, 3) Underviseren opfordres til at
få mere stemme og taletræning. En stemme der kommunikerer selvtilllid og autoritet,
og evnen til præcist at styre vokalproduktion og kropsbevægelser er afgørende
for NLP og for udtaleundervisning, 4) Udtalearbejdet skal være både ikke-truende og
udtryksfuldt. Ved at hjælpe indlæreren med at blive mere udtryksfuld kan følelserne
blive brugt til at forbedre hukommelse og optræden. Drama er et godt sted at
begynde, 5) Underviseren skal tænke i modaliteter og sekvenser af modaliteter.
Underviseren skal præsentere en lyd eller lydprocess fra flere perspektiver: visuelt,
auditivt, kinestetisk, taktilt. Den enkeltes modalitetspræferencer er ikke så faste
69