På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

sonerne i tv-indslagene. De har ikke noget tekst, men skal lytte og prøve at imitere.
Kursisterne finder det virkelig sjovt. De må godt selv skrive ned. Det vigtige er bare
at de prøver at komme til at lyde som personen. Det fungerer godt, men er meget
tidskrævende.
Brug af lydskrift
Læreren bruger meget lydskrift fordi det skal visualisere sproget. Det er lærerens
indtryk at det støtter de boglige kursister. Han har ofte spurgt sine kursister om de
helst vil have materiale med eller uden transskription. De vælger altid med transskription.
Det lydskriftssystem som læreren benytter, er det som han og Lærer 1 har
udviklet. Systemet er baseret på Dania, men læreren påpeger at han finder visse
problemer ved Dania og at han derfor ikke bruger det. Han finder det forældet og
kan fx ikke lide det omvendte r fordi det signalerer en konsonantlyd, men i dag
udtales vokalisk. Han mener derudover at der er brug for nogle ekstra tegn som
Dania ikke tilbyder. I udviklingen af et nyt lydskriftsystem mener han at man så vidt
muligt skal lægge sig op ad alfabetets udtale. Når kursisterne har lært alfabetets
lyde, at det ifølge ham uhensigtsmæssigt at bruge helt andre tegn. Det skal forenkles
så meget som overhovedet muligt. Det vigtigste ved et nyt fælles vedtaget lydskriftssystem
ville efter hans mening være identitet mellem bogstavet og lyden.
Derfor mener han ikke man skal bruge IPA fordi systemet ikke er beregnet til fremmedsprogsindlæring.
Retteprocedure
I observationerne har vi bemærket at der ofte arbejdes i et hurtigt tempo hvor kursisten
coaches frem til en målsprogslignende udtale. Efter at have sagt det rigtigt en
gang går læreren imidlertid hurtigt videre til det næste. Årsagen til den procedure
er at der er en pædagogisk pointe i at gå lidt hurtigere hen over tingene for så at få
tid til at vende tilbage til det flere gange senere. Det tror læreren hjælper mere end
at tvinge kursisten frem til den perfekte udtale lige nu. Han mener at kursisterne
glemmer det, og at det derfor er en god idé at vende tilbage senere. Det er også vigtigt
ikke at dræbe kursisternes engagement og motivation ved at trække tingene i
langdrag.
Kropssprog
Læreren beder ikke kursisterne om at trampe og klappe rytmen. Det skyldes at tramp
eller klap signalerer at kursisterne skal lave et meget hårdt tryk hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Trykkene bliver i så fald for stærke.
170