På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

Efter præsentationsrunden starter de med lidt udtaletræning. Læreren har forinden
skrevet vokalskemaet op på tavlen. Læreren forklarer skemaet og gør også kursisterne
opmærksomme på at det er lidt forenklet i forhold til hvor mange nuancer man
kunne vælge at arbejde med. Læreren forklarer skemaet ved at sige en vokalrække
og spørge kursisterne hvad der er karakteristisk for den set i forhold til de andre rækker.
Kursisterne melder ind, og efterhånden får de slået fast at der er tale om fortunge-
og bagtungepositioner; at der er tale om rundede læber kontra urundede
læber; og at der også er tale om forskellige åbningsgrader. Efterhånden som de finder
frem til det, tegner læreren først en lige mund under de urundede fortungevokaler
og en kyssemund under de rundede fortungevokaler. Hun forklarer også at hun
ikke har tænkt sig at arbejde særlig meget med det dybe a fordi den lyd sjældent
volder hendes kursister problemer. Det der volder dem problemer, er de andre vokallyde.
Efter gennemgangen af vokalskemaet skriver hun nogle ord med eksempler på de forskellige
vokalkvaliteter. Hun skriver bl.a. ”søde” og ”sønner” og spørger til hvilke
vokaler der er tale om. Derefter beder hun kursisterne give hende eksempler på ord
med bagtungevokalerne. Kursisterne melder ind og efterhånden får de skrevet
”guder”, ”gode”, ”gåde” og ”godt” op på tavlen, og bag de enkelte ord skriver læreren
hvilken vokalkvalitet de har. Hun forklarer også at den første vokal i ”godt” er
den samme som den første i ”sommer”, og at den vokal er meget åben.
Herefter skriver hun to ord på tavlen: ”Jeg ser – så”, og hun spørger kursisten fra
Brasilien hvilken vokal hun hører i ”så”. Kursisten svarer ”nummer ti” hvilket er rigtigt.
Herefter skriver læreren ”først… så…” på tavlen og spørger pigen fra Litauen
hvilken vokal hun hører. Kursisten svarer også nummer ti, men læreren retter hende
og siger at det er vokal nummer ni. Herefter skriver læreren [hællccc] på tavlen og
spørger kursisterne hvad der står her. En kursist svarer at der står ”heller” hvortil
læreren svarer ”ja, bare lidt længere til sidst” hvorefter en kursist siger ”hellere”.
Herefter beder læreren kursisterne om at holde på deres kæber sådan at deres pege-,
lange-, ringe- og lillefingre holder på kinderne og deres tommelfingre holder på
kæberne. Derefter skal de sige de urundede fortungevokaler nedefra. Læreren spørger
om de kan mærke at de åbner munden mere og mere. Det kan de godt, og læreren
uddyber at der er tale om åbningsgrad hvilket hun også demonstrerer med en arm
der kører gradvis længere og længere op. Samtidig beder hun kursisterne betragte
hendes læbepositioner. Hun forklarer at vi smiler meget når vi siger vokalerne i
denne vokalrække. Herefter beder hun kursisterne sige de rundede fortungevokaler
113