På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

Tarone (1980; 1987) og Hodne (1985) hævder at kunne operere med en universel præference
for CV-stavelser. Satos undersøgelse (1984) med informanter med vietnamesisk
som modersmål og amerikansk som målsprog modbeviser den påstand og hævder
i stedet at epentese er den foretrukne stavelsesmodifikationsstrategi i intersprog.
Korte stavelsesstrukturer ser ud til at blive produceret mere præcist end længere
(Anderson 1987; Carlisle 1997; Hansen 2001; Major 1987). Længere strukturer modificeres
til fordel for kortere (Anderson 1987; Broselow & Finer 1991; Carlisle 1991;
1997; 1998; Eckman 1987; 1991; Hansen 2001; Sato 1984; Weinberger 1987). Faktisk
kan tilegnelsen af længere grupper forudsætte tilegnelsen af kortere onsets og codas
(Carlisle 1998; Eckman 1991; Hansen 2001)
Intersprog følger i øvrigt de primære sproglige universalier og opfører sig dermed
som naturlige sprog (Eckman 1991; 1984; Major & Faudree 1996). Carlisle kan i slutningen
af sin undersøgelse (1998) med kursister med spansk som modersmål og
engelsk som målsprog konkludere at der på nuværende tidspunkt eksisterer imponerende
beviser for at de implikationelle universalier der består mellem verdens sprog,
er en magtfuld faktor i struktureringen af et andetsprogs udtale.
Perception og produktion
Inden for undervisningen i dansk udtale for voksne udlændinge er det normal procedure
at undervise kursisterne i at høre lydene før de skal producere dem. Med andre
ord kommer perceptionen før produktionen. Spørgsmålet er imidlertid om forskningen
giver belæg for den procedure og grundantagelse. Det ser vi nærmere på i følgende
afsnit.
McCandless og Winitz (1986) finder i en undersøgelse at omfattende auditivt input i
begyndelsen af tilegnelsen resulterer i forbedret udtale i forhold til traditionelle
metoder. OHR-metoden som Winitz og Reeds kalder deres undervisningsmetode, bygger
på nogle principper: Sprogindlæring opnås bedre ved at undervise i forståelse end
i produktion, og sprogindlæring kan accelereres ved at man begrænser længden af
sætningerne til omkring otte ord i begyndelsen af træningen. I undersøgelsen deltog
fyrre personer fordelt på fire grupper: modersmålstalende, studerende i en ”forståelsesklasse”,
studerende i en ”traditionel” klasse og en kontrolgruppe. Den undervisning
der foregik i ”forståelsesklassen”, var baseret på ”the Comprehension
Approach” som den er beskrevet af Winitz. Winitz selv overvågede regelmæssigt
undervisningen. Undervisningen bestod i at engagere de studerende i en række aktiviteter
der havde det formål at stille meningsfyldt talt tysk på et passende niveau til
deres rådighed. Samtalen under aktiviteten blev gjort forståelig ved at være forbun-
53