På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

tyngde, samtalesituation, samtaleemne, lytterens bekendthed med emne, lytterens
bekendthed med dansk talt som andetsprog og lytterens bekendthed med den aktuelle
sprogindlærer, gør det anbefalelsesværdigt at der ved brug af termen forståelig
udtale i de ministerielle målsætninger for kursisternes udtalemæssige kompetence
uddybes hvad der menes med termen. Man kunne fx komme med præciseringer af i
hvilke samtalesituationer kursisten skal kunne forstås, hvem der skal kunne forstå
kursisten – læreren eller personer uden indgående kendskab til dansk talt som andetsprog
– og graden af bekendthed med emne både fra sprogindlærerens og lytterens
side. Selve påpegningen af termens afhængighed af faktorer som disse ville i sig selv
være et fremskridt. Vi så et spædt forsøg på sådan et tiltag i udkastet til Vejledning
til mundtlige og skriftlige modultest (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, 2006) og i udkastet til den kommende undervisningsvejledning (Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration), og vi vil anbefale at det forsøg følges
grundigere og mere præcist op senere.
Under vores observationer, blandt andet på et mindre efteruddannelseskursus i udtaleundervisning,
blev formuleringen forståelig netop også kritiseret for dens elasticitet
og uklarhed. Termen blev blandt andet kritiseret for at der er stor forskel på hvor
dygtige lyttere er til at forstå dansk talt som andetsprog.
Et andet hensigtsmæssigt mål med kursisternes udtaletilegnelse er at de opnår det
som Morley (1991) og Husby (1994) kalder selvovervågningskompetence og modificeringsstrategier.
Hermed menes at kursisten skal udvikle opmærksomhed på sin egen
mundtlige produktion og skal have redskaber og færdigheder nok til at korrigere sin
egen udtale. Kursisten skal med andre ord kunne høre sine egne udtaleafvigelser og
være i stand til at ændre dem hos sig selv.
Dansk med accent og social status
Selv om kursistens sprog er funktionelt forståeligt og ikke virker hæmmende ind på
kommunikationen, er det vigtigt at være opmærksom på at det kan have andre
omkostninger at tale dansk med accent. Flere undersøgelser har nemlig vist at mange
lyttere tillægger sprogbrugere med accent lavere status, udtrykker irritation og udviser
diskriminerende adfærd over for dem (Brennan & Brennan 1981; Fayer & Krasinski
1987; Gynan 1985; Kalin & Rayko 1978; Sato 1991). Set i et integrationsperspektiv gør
det faktum selvfølgelig en målsprogslignende udtale umiddelbart attraktiv. Her er
det imidlertid vigtigt at påpege at en løsning på det problem også kan gå den anden
vej, forstået sådan at personer med dansk talt som modersmål også bærer deres del
af ansvaret for en vellykket integration. Se Del 5, forslag 33.
29