På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

Rollespil
I et aktionsforskningsprojekt inspireret af Pennington (1996) afprøver Jones og Evans
en række teknikker med held, blandt andet rollespil. Eleverne reagerede imødekommende
på timerne og syntes især komfortable med rollespil, måske fordi de derved
fokuserede mere på følelser end sproglig struktur. Det faktum at de studerende var
bedre til at producere de rette fonetiske mønstre når de spillede rollespil, støtter
tanken om at mere kommunikativ praksis bør inddrages i udtaletimerne. De fleste var
i stand til at se relevansen af stemmekvalitet, og de rapporterede at de havde fået
en større bevidsthed om hvordan udtalen kan påvirke kommunikationen. Det kan
have en positiv effekt på de studerendes motivation. Undervisningen i projektet
indeholdt fire opgaver: Først blev de studerende der skulle arbejde i par præsenteret
for forskellige non-sense-lyde. Dem skulle den ene studerende bruge til at udtrykke
følelse i en telefonsamtale mens den anden studerende skulle gætte hvilken følelse
der blev udtrykt. I opgave to skulle de studerende tage to kort. På det ene kort
var der en sætning og på det andet et adjektiv der svarede til en bestemt følelse. De
studerende skulle så en af gangen sige sætningen med den givne følelse, og de andre
skulle gætte hvilken følelse der blev udtrykt og finde på situationer hvori sætningen
kunne bruges med den følelse. I opgave tre blev de studerende inddelt i grupper på
to til fire der skulle lave et rollespil omkring en sætning og en følelse. De måtte ikke
skrive under processen. Rollespillet blev spillet for klassen som så skulle gætte hvilken
følelse og stemmekvalitet der blev brugt. Efter de tre første opgaver skulle grupperne
reflektere over og diskutere en række spørgsmål om stemmekvalitet.
Andre forskere afviser imidlertid den kommunikative metode fordi den lægger vægt
på indlærervalg og kreativitet på bekostning af præcision. Nolan og Patterson (2000)
opfordrer til at bruge dramatisering af sketches med faste replikker i undervisningen.
I deres undersøgelse gav de studerende udtryk for at de havde fået rettet deres
opmærksomhed mod udtale, og at de også havde forbedret den. Dramatisering af
sketches med et fast sæt replikker hvor de studerende ikke selv skal skabe udtryk,
men hvor de kan bruge deres kreativitet på at fortolke og udtrykke følelser, er en
måde at praktisere form og kommunikere et budskab på på samme tid. Det skaber
kontekstualiseret brug af sproget hvilket er en mangelvare i klasseværelset.
Aktiviteter med visualisering af intonationskurver og perceptuel fading-teknik
Pennington (1998) peger på to træk der har karakteriseret en række undersøgelser
der viser positive effekter af undervisning:
1) Udtalen bliver trænet i et fokuseret program i isolation fra andre færdigheder, fx
et sproglaboratorium.
67