På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

udtale der sætter kursisterne i stand til at kommunikere uhindret uden for meget
støj nævner hun det intonationsmæssige forstået i bred forstand dvs. hovedsagligt
tryk og tonegang, undtaget stød.
Placering af udtalearbejdet
Selv om læreren ikke underviser på de almindelige modulhold spørger vi hende hvilken
rolle hun mener udtalen skal spille i begynderundervisning. Hun synes den skal
have en væsentlig rolle og være på banen i hver lektion. Udtalearbejdet skal selvfølgelig
også føres med videre op på de højere niveauer.
Induktiv udtaleundervisning
I observationerne har vi bemærket at hun arbejder med regler, men at hun tager
udgangspunkt i det sproglige materiale. Det bekræfter hun og fortæller at hun gerne
vil arbejde med sproget og fænomenerne først og først derefter udlede nogle tendenser
fra materialet. Hun vil nødig give mere detaljerede distributionsregler fordi
hun tror det bliver for kompliceret. Det er en intellektuel tilfredsstillelse for mange
kursister at se en orden i kaos, og hun mener også at det er meget funktionelt for
kursisterne at vide at der fx sjældent er tryk på pronominer. Efter at have arbejdet
med selve sproget og de eksempler det indeholder, ekspliciterer hun ofte nogle tendenser,
men er generelt bange for at kursisterne begynder at være for konsekvente
med applikationen af reglerne. Det kan give dem endnu større afvigelser.
Stof og tilrettelæggelse
I forhold til stofudvælgelse vælger hun indhold efter fællesnævner. Derfor starter hun
med vokalerne fordi hendes erfaringer er at alle har problemer med dem. Det gør hun
også for at give kursisterne en følelse af substans efter første undervisningsgang.
Kursisterne mener nemlig selv at det de har de største problemer med er vokalerne.
Det mener læreren imidlertid ikke. Hun mener de har flest problemer med tryk og
assimilationer. Konsonanter som det bløde d kommer ind på kursets trin 2, men andre
konsonanter bliver meget specifikke alt efter hvilket modersmål kursisterne har.
Derfor arbejder hun ikke så meget med det. Hun arbejder til gengæld meget med
tryk, assimilationer, reduktioner, vokalkvalitet, vokallængde og stød. Hun forklarer
stød som et lukke i stemmelæberne, men det mener hun ikke kursisterne kan bruge i
praksis. Når kursisterne skal lære at producere stødet, er det hendes erfaring at det
fungerer bedst at lære dem det som en minipause efter vokalen eller konsonanten.
Udpræget brug af sproglaboratorium
Læreren gør meget brug af sprogcentrets sproglaboratorium. I interviewet spørger vi
172