Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 nå ud til store patientgrupper og få en sikker behandling, altså gå igennem de regulatoriske myndigheder for at få en sikker celleterapi. Der er jeg enig med de tidligere talere. Ordstyrer: Og det sidste oplæg er fra afdelingslæge, dr.med. ph.d. Moustapha Kassem fra Odense Universitetshospital. Moustapha Kassem, afdelingslæge, dr.med., ph.d., Odense Universitetshospital: Ja tak. Jeg får det sidste ord, og jeg takker det politiske panel og tilhørerne for deres tålmodighed med alle de oplæg om stamceller. Men i det følgende vil jeg prøve at skitsere mine svar på nogle af de centrale spørgsmål i stamcelledebatten. Mine synspunkter er baseret på min erfaring som læge og som forsker i stamcellebiologien især i relation til knoglesygdomme og osteoporose. Hvorfor er forskning i humane, embryonale stamceller vigtig? Vi har hørt flere oplæg i dag om betydningen af forskningen inden for humane, embryonale stamceller, og jeg er enig i, at humane embryonale stamceller giver os muligheder for at få svar på centrale biologiske spørgsmål. Hvordan har vores krop med diverse organer og celletyper udviklet sig fra få celler, som findes i de tidlige fosteranlæg, embryon? En sådan erkendelse kan have enorme konsekvenser for forståelsen af vores krops fysiologiske funktioner, kropsændringer samt forståelse for mange sygdommes oprindelsesmåde. Vi har også hørt om mulig udvikling af nye former for behandling af mange kroniske og hyppigt forekommende sygdomme, mod hvilke der i øjeblikket ikke findes nogen god behandling. Men forskning inden for det biologiske aspekt af humane, embryonale stamceller er på så tidligt et stadie, at man ikke i øjeblikket kan forudse, hvornår det vil kunne lade sig gøre. Men paradokset i stamcelledebatten er dette: For at kunne overskue fordele og ulemper ved forskning inden for humane, embryonale stamceller har man brug for at kende realiteten bagved anvendelsesmulighederne for disse celler. Kan de anvendes til at redde menneskeliv? På den ene side er det overordentlig vigtigt, at vi forsker i humane, embryonale stamceller nu for at kunne realisere disse potentialer. Min holdning er, at vi bør deltage aktivt i dette forskningsfelt, og at vores pligt er at generere ny viden angående biologien og den mulige anvendelse af stamceller. Man kan naturligvis spørge: Hvorfor kan vi ikke lade de andre forske i disse etisk problematiske celler, mens vi så kan vente på, om der kommer noget resultat? Men svaret er, for det første eksisterer der store forskelle mellem at kunne deltage aktivt i et forskningsfelt og at kunne læse om, hvad de andre har gjort. Aktiv deltagelse i forskning i humane, embryonale stamceller giver erfaring, indblik og muligheder for at vurdere andres resultater. For det andet - og det synes jeg er meget vigtigt – hvis man opdager og udvikler et behandlingstilbud på basis af anvendelse af de embryonale stamceller, vil vi anvende dette i vores samfund? Uden direkte erfaring med humane, embryonale stamceller vil det ikke være muligt for os at vurdere disse behandlingsresultater eller at kunne anvende dem korrekt. Ydermere, uden at vi har taget stilling til de etiske problemer forbundet med forskningen og anvendelsen af humane, embryonale stamceller vil det være et stort problem for vores patienter. Det er nødvendigt for vores patienter, at deres behandling er etisk korrekt. Hvorfor er det etisk problematisk at etablere humane, embryonale stamceller? Kernen i debatten er den moralske status af embryoner. Det er svært at opnå konsensus angående dette emne. Vores holdning til dette spørgsmål er baseret på mange følelsesmæssige, religiøse og politiske synspunkter. 95
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 For mig bør konsensus være baseret på rationelle overvejelser og så overensstemmelse med den øvrige nuværende praksis i vores samfund. Er tidlige fosteranlæg et menneske, og kan udtagning af stamceller fra fosteranlæg sammenlignes med at anvende et voksent menneske som organreservedel? Mit svar er, at det er svært at gøre embryoner ækvivalente med et menneske af følgende årsager. Først, menneskeliv er continuing, og et befrugtet æg og embryoner repræsenterer et stadie af et menneskes livscyklus. Vi har hørt om det gradualistiske synspunkt. Argumentet, at tidlige fosteranlæg potentielt er et menneske, er misvisende, da enhver celle principielt ved hjælp af kloning har potentiale til at udvikle sig til en hel organisme altså et helt menneske. Tredje. Tidlige fosteranlæg repræsenterer en cellemasse og ikke et menneske. Vores sprog er svært for os, fordi vi taler om disse embryoner som personer, og dette skaber forvirring og problemer. I virkeligheden er tidlige forsteranlæg en gruppe af celler med en specifik funktion. Deres moralske værdi er baseret på, hvad de er og ikke på, hvad de kunne blive. Dette er i overensstemmelse med vores nuværende moralske praksis. F.eks. vi tillader anvendelse af spiralen som antikonception, og vi tillader at skabe flere befrugtede æg i forbindelse med in vitro fertiliseringsprogrammer for at øge succesraten for proceduren. Vi tillader ligeledes destruktion af overskydende embryoner i IVF-programmer. Vi tillader dette, uden at vi synes, at vi tillader drab på et menneske. Skal vi forske i embryonale stamceller ved kernetransplantation? Det er vigtigt, at vi forsker i embryonale stamceller ved kernetransplantation, da dette forskningsfelt kan give os mulighed for at forstå nogle af de basale processer - hvordan man kan reprogrammere cellerne således, at de efter behov kan fungere som stamceller, dvs. med stor modstand mod funktionstab og stor evne for regeneration. Argumentet imod forskning på dette felt er, at det kan fungere som glidebane, som leder os til reproduktiv kloning, som ikke er moralsk korrekt. Opfattelsen blandt læger og videnskabsmænd er, at den reproduktive kloning ikke er et godt behandlingstilbud for et fertilt par, og at der findes mange bedre metoder, som er tilgængelige i øjeblikket. Der er en del biologiske risici forbundet med de klonede organismer, f.eks. problemet med muligt tidligere aldring og forkert programmering af DNA. Derfor fraråder læger anvendelsen af reproduktiv kloning som behandling, men disse argumenter har intet at gøre med forskning i kloning. At et forskningsfelt kan misbruges er ikke et godt etisk argument for, at det skal forbydes. Hvordan skal vi koordinere forskning og den mulige behandlingsaktivitet omkring humane, embryonale stamceller i Danmark? Fra et nationalt synspunkt er det meget hensigtsmæssigt at skabe et nationalt register for humane, embryonale stamceller. Formålet med registret er at skabe overblik over de humane, embryonale stamceller, som findes, og over deres karakteristika. Dette vil hjælpe med at udnytte cellerne optimalt. Til sidst vil jeg gerne kommentere to andre spørgsmål. Det første - skal vi importere humane, embryonale stamceller i stedet for at udvikle dem selv her i Danmark? Import af humane, embryonale stamceller vil ikke løse vores moralske og etiske dilemma, men vil udsætte det. Moralsk set kan jeg ikke se forskellen mellem at anvende humane embryonale stamceller, som er udviklet andre steder i verden og dem, som er udviklet her i landet. Det andet – skal vi forske i voksne stamceller i stedet for i humane, embryonale stamceller? Da forskningsfeltet i biologien af stamceller er meget ungt, er det i øjeblikket vanskeligt at vælge det ene forskningsfelt frem for det andet. De er komplementære og kan give os svar på forskellige spørgsmål. Det er ikke hensigtsmæssigt at fravælge et bestemt forskningsfelt på nuværende tidspunkt. 96
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50: Embryonale stamceller - høring om
Page 99: Embryonale stamceller - høring om
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?