Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
der nogle publikationer, som på langt sigt ikke rigtig holder vand, og så kommer der nogle, der er lidt
bedre, som viser, hvor det sande niveau i virkeligheden ligger. Og jeg tror altså, vi må forudse, at i de
kommende år så vil vi se en del publikationer, hvor – når man så kommer længere frem - man vil sige, det
var lige tidligt nok, de var ude med det der, det holdt jo ikke helt. Så det var egentlig det, eksemplet skulle
tjene til at illustrere.
Så spurgte du om det der med, om jeg ville foretrække noget helt andet end stamcelleforskning. Nej, det
vil jeg ikke sige. Jeg synes bare, man skal have et perspektiv i det. Og når vi taler om – og jeg har altså ikke
forstand på Parkinson eller Alzheimer sygdomme - men når man taler om neuro-degenerative sygdomme,
og når man taler om type 1 diabetes, der er jeg meget enig med det, som er sagt tidligere på dagen, at
der er der da noget, der tyder på, at det vil være et oplagt område, hvor man håber, at der vil komme noget
ud af det på lang sigt. Og det er understreget, hvor langt vi i grunden er fra det der.
Hvis man talte om hjertesygdomme, som ikke var betinget så at sige af epidemien af hjertesygdomme,
men lad os sige en mere speciel hjertesygdom, så må man da sige, at man skal forestille sig, at de her celler,
som måske lige for nylig har været i knoglemarven eller et reagensglas, nu skal finde ud af at komme
ud i hjertet. De skal finde ud af at komme ud af et blodkar, nu skal de ud af blodkaret ind i vævet. De skal
altså finde ud af, at det, de vidste om sig selv for et par timer siden, nemlig at de var stamceller, ikke gælder,
nu skal de altså være hjertemuskelceller. De skal læse hele det der bibliotek op om, hvordan man er
hjertemuskelcelle. Det skal de vide. Derefter skal de finde ud af at etablere forbindelse med de eksisterende
hjertemuskelceller, og så skal de finde ud af at samarbejde og få hjertet til at trække sig bedre sammen.
Der er altså virkelig langt igen. Det er ikke småtingsafdelingen, hvad skal man sige af basal klinisk
forskning, der er nødvendig for at bringe os frem dertil.
Så nej, jeg synes bestemt, det er en spændende forskning, og man skal vide, at på nuværende tidspunkt er
det beregnet på sygdomme af den art, vi lige nævnte, og at de andre sygdomme, type 2 sukkersyge er en
helt anden sygdom og blodprop i hjertet er folkesygdomme, resultatet af den måde, vi har indrettet samfundet
på.
Det bør vi selvfølgelig sige, der er andre tilgange til det inklusive - hvad skal man sige - etablerede behandlinger,
diætetisk behandling, medikamentel behandling, men så sandelig også, at man fra politisk
side ser på, hvordan man har indrettet samfundet. Hvordan har vi indrettet vores landbrugssubsidier,
hvordan har vi indrettet vores byplanlægning, og hver gang vi fravælger at lave en cykelsti, jamen gør vi
så ikke det, at vi bidrager til hjertesygdomme. Jo det gør vi da. Så der er en hel række andre hensyn, som
jeg synes, man skal have med i det her.
Ordstyrer:
Så rettede du spørgsmål til Jens-Otto Jeppesen om, hvorfor ikke koncentrere økonomien om voksne stamceller.
Jens-Otto S. Jeppesen:
Jeg hørte egentlig to spørgsmål. Det ene var, om jeg ikke var betænkelig ved at benytte stamceller fra
fosterstadiet, og argumentet skulle være, at det lød som om, det betød noget for mig. Ja, det gør det da,
fordi der er vist ingen af os, der ikke har været i den situation, ellers sad vi her ikke i dag. Vi er jo født, så
derfor betyder det noget. Jeg er ikke selv stamcelleforsker, så jeg kan ikke svare præcist på, hvilke perspektiver
der er, men det, jeg har læst og lyttet mig til og drøftet mig til indtil nu, er, at der er faktisk nogle
perspektiver som det at arbejde videre forskningsmæssigt med voksne stamceller. Det vil være nødvendigt,
men ikke tilstrækkeligt.
82