Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Kommercielt potentiale i stamceller
Det kommercielle potentiale set i en specifik dansk sammenhæng ligger udfra de kilder jeg har haft lejlighed
til at studere primært inden for tre områder. De tre områder er samtidig områder, hvor jeg har
kunne identificere virksomheder, der enten arbejder med stamceller eller virksomheder, der i deres udadvendte
kommunikation har signaleret interesse for stamcelle forskning.
1) Bearbejdning og lagring af stamceller (Mesibo)
2) Diabetes (Novo Nordisk)
3) Sygdomme i Centralnervesystemet (NSgene, Lundbeck m.fl.)
De tre områder er naturligvis vidt forskellige og der er givetvis meget store forskelle i argumenterne for at
have en lempelig regulering på de tre områder. Det spænder fra opbyggelse af Gen-banker hvor ”sparerne”
gemmer genetisk materiale til senere brug i forbindelse med egne fremtidige sygdomme. Her optræder
naturligvis et problem omkring, hvorvidt det skal være en offentlig opgave eller om man skal
overlade det til den private sektor. Anderledes forholder det sig med de to andre områder, hvor specielt de
to store virksomheder jo er markedsledere inden for deres respektive områder. Her må man forvente at
virksomhederne naturligvis vil søge at opbygge og udvikle deres styrkeposition på disse markeder. Disse
markeder er naturligvis globale og ligesom den teknologi de betjener sig af er global. Det bioteknologiske
felt af virksomheder store som små er en række overlappende og meget fleksible miljøer (Norus, 2002)
som er bundet op i meget specifikke vidensnetværk i form af strategiske alliancer, forskningssamarbejde
m.v. Det betyder at hvis den offentlige regulering ikke nøje følger de reguleringer der sker globalt så vil
virksomhederne etablere strategiske alliancer eller oprette datterselskaber så denne forskning og vidensudvikling
vil finde sted hvor den kan finde sted. Derfor er det efter min vurdering livsfarligt, hvis vi tror,
at vi kan styre den regulatoriske udvikling fra Danmark. Idag hvor Sverige er ophav til over halvdelen af
de tilgængelige stamcellelinier og samtidig har givet grønt lys til forskning i disse linier, så er det nærliggende
at danske virksomheder kaster udvikler alliancer over Sundet. Hvis man kigger på en virksomhed
som NSgene så har den allerede et veludviklet netværk i Sverige og det vil da være underligt hvis man
ikke søger at udvikle disse netværk hvis den offentlige regulering er strammere her til lands.
Konklusion
Konklusionen er således at man må fra internationalt hold må have styr på hvordan en regulering af
området skal se ud. Hvordan ser et ønskværdig scenario ud og hvad skal tillades og hvad skal ikke tillades?
Det er udfra et erhvervsøkonomisk synspunkt nærmest umuligt at forestille sig, at der vil ske store
private investeringer i et område, hvor man fra offentlig side er tvivlrådig. Dertil skræmmer sporene fra
andre bioteknologiske applikationsområder såsom fødevarer og planter. Globaliseringen af venture kapital
markedet samt virksomhedernes forsknings- og udviklingsnetværk er også en vigtig del at have in
mente, fordi de bioteknologiske videnskomptencer trods alt er indkapslet i relativt få personer også globalt.
Disse kompetencer er naturligvis flytbare både for kortere og længere perioder, hvorfor den snævre
danske fokusering ikke er hensigtsmæssig.
Kilder:
Andersen, P.H. & Jesper Norus (2003): Paper submitted for Academy of Management Meeting in Seattle.
Norus, Jesper (2002): Biotechnology Organizations in Action – Turning Knowledge into Business. Amsterdam:
Elsevier.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2002): Fremtidens bioteknologier – muligheder og
risici.
National Institutes of Health (NIH) (2001): Stem Cells: Scientific Progress and Future Research Directions.
150