Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet
Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet
Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003<br />
Forskning i humane embryonale stamceller: Er det en<br />
trussel for vort samfund?<br />
Af Moustapha Kassem, afdelingslæge, dr.med., ph.d., Odense Universitetshospital<br />
Det er meget sjældent, at et videnskabeligt emne kan skabe ret megen debat mellem videnskabsmænd og<br />
øvrige medlemmer af samfundet. Forskningen i humane embryonale stamceller har vist sig at være et<br />
sådant emne. I det følgende vil jeg prøve at skitserede mit svar på nogle af de centrale spørgsmål i stamcelledebatten.<br />
Jeg repræsenterer ikke en bestemt skole eller trosretning inden for bioetikken. Mine synspunkter<br />
er en syntese mellem forskellige moderne tendenser i bioetikken samt min egen erfaringer som<br />
læge og som forsker i stamceller og disses mulige anvendelse til behandling af patienter med diverse<br />
kroniske knoglesygdomme.<br />
Hvorfor er forskning inden for den humane embryonale stamcelle vigtig?<br />
Humane embryonale stamceller giver os enestående muligheder for forståelse af de basale mekanismer,<br />
som kontrollerer vore kropcellers differentiering og funktioner. Forskningen kan hjælpe os med at finde<br />
svaret på de basale spørgsmål i biologien: hvordan vores krop med diverse organer og celletyper har udviklet<br />
sig fra et tidlige fosteranlæg (embryon). En sådan erkendelse kan have enorme konsekvenser for<br />
forståelsen af vores krops fysiologiske funktioner, kroppens ændringer med alderen samt forståelsen af<br />
mange sygdommes oprindelsesmåde. Udover den basale forståelse af disse processer, kan studiet af de<br />
humane embryonale stamceller muligvis give os nye former for behandling af mange kroniske og hyppigt<br />
forekommende sygdomme, mod hvilke der i øjeblikket ikke findes nogen god behandling , e.g. Parkinsons<br />
sygdom, diabetes mellitus etc. Forskningen inden for det bioteknologiske aspekt af humane<br />
embryonale stamceller er på et så tidligt stadium, at man ikke i øjeblikket kan forudse, hvornår dette vil<br />
kunne lade sige gøre.<br />
Men dette er paradokset i stamcelledebatten: for at kunne overveje fordele og ulemper for forskningen<br />
inden for humane embryonale stamceller har man brug for at kende realiteterne bag ved anvendelsesmulighederne<br />
for disse celler. Kan de anvendes til at redde menneskeliv? På den anden side er det overordentlig<br />
vigtigt, at vi forsker i humane embryonale stamceller nu for at kunne realisere disse<br />
potentialer.<br />
Min holdning er, at vi bør deltage aktivt i dette forskningsfelt, og at vores pligt er at generere ny viden<br />
angående biologien og den mulige anvendelse af stamceller.<br />
Man kan naturligvis spørge: hvorfor kan vi ikke lade de andre forske i disse etisk problematiske celler,<br />
mens vi så kan vente på, om der komme nogle resultater?<br />
Mit svar er, at der eksisterer store forskelle mellem at kunne deltage aktivt på et forskningsfelt og at læse<br />
om, hvad de andre har gjort. Aktiv deltagelse i forskning i det humane embryonale stamceller giver erfaring,<br />
indblik og mulighed for at vurdere andres resultater. Aktiv deltagelse på det vigtigste forskningsfelt<br />
i moderne biologi, dvs humane embryonale stamceller, er nødvendig for at kunne skabe det aktive, dynamiske<br />
forskningsmiljø i Danmark, hvilket vil kunne smitte af på andre dele i vort samfund (uddannelsessystemet,<br />
sygehusvæsenet samt den bioteknologiske sektor ).<br />
Og hvad så hvis man opdager et behandlingstilbud på basis af anvendelsen af de embryonale stamceller?<br />
Vil vi anvende dette i vores samfund? Uden direkte erfaring med humane embryonale stamceller vil det<br />
ikke være muligt for os at vurdere disse behandlingsresultater eller at kunne anvende dem korrekt.<br />
169