Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Forskning i humane embryonale stamceller: Er det en trussel for vort samfund? Af Moustapha Kassem, afdelingslæge, dr.med., ph.d., Odense Universitetshospital Det er meget sjældent, at et videnskabeligt emne kan skabe ret megen debat mellem videnskabsmænd og øvrige medlemmer af samfundet. Forskningen i humane embryonale stamceller har vist sig at være et sådant emne. I det følgende vil jeg prøve at skitserede mit svar på nogle af de centrale spørgsmål i stamcelledebatten. Jeg repræsenterer ikke en bestemt skole eller trosretning inden for bioetikken. Mine synspunkter er en syntese mellem forskellige moderne tendenser i bioetikken samt min egen erfaringer som læge og som forsker i stamceller og disses mulige anvendelse til behandling af patienter med diverse kroniske knoglesygdomme. Hvorfor er forskning inden for den humane embryonale stamcelle vigtig? Humane embryonale stamceller giver os enestående muligheder for forståelse af de basale mekanismer, som kontrollerer vore kropcellers differentiering og funktioner. Forskningen kan hjælpe os med at finde svaret på de basale spørgsmål i biologien: hvordan vores krop med diverse organer og celletyper har udviklet sig fra et tidlige fosteranlæg (embryon). En sådan erkendelse kan have enorme konsekvenser for forståelsen af vores krops fysiologiske funktioner, kroppens ændringer med alderen samt forståelsen af mange sygdommes oprindelsesmåde. Udover den basale forståelse af disse processer, kan studiet af de humane embryonale stamceller muligvis give os nye former for behandling af mange kroniske og hyppigt forekommende sygdomme, mod hvilke der i øjeblikket ikke findes nogen god behandling , e.g. Parkinsons sygdom, diabetes mellitus etc. Forskningen inden for det bioteknologiske aspekt af humane embryonale stamceller er på et så tidligt stadium, at man ikke i øjeblikket kan forudse, hvornår dette vil kunne lade sige gøre. Men dette er paradokset i stamcelledebatten: for at kunne overveje fordele og ulemper for forskningen inden for humane embryonale stamceller har man brug for at kende realiteterne bag ved anvendelsesmulighederne for disse celler. Kan de anvendes til at redde menneskeliv? På den anden side er det overordentlig vigtigt, at vi forsker i humane embryonale stamceller nu for at kunne realisere disse potentialer. Min holdning er, at vi bør deltage aktivt i dette forskningsfelt, og at vores pligt er at generere ny viden angående biologien og den mulige anvendelse af stamceller. Man kan naturligvis spørge: hvorfor kan vi ikke lade de andre forske i disse etisk problematiske celler, mens vi så kan vente på, om der komme nogle resultater? Mit svar er, at der eksisterer store forskelle mellem at kunne deltage aktivt på et forskningsfelt og at læse om, hvad de andre har gjort. Aktiv deltagelse i forskning i det humane embryonale stamceller giver erfaring, indblik og mulighed for at vurdere andres resultater. Aktiv deltagelse på det vigtigste forskningsfelt i moderne biologi, dvs humane embryonale stamceller, er nødvendig for at kunne skabe det aktive, dynamiske forskningsmiljø i Danmark, hvilket vil kunne smitte af på andre dele i vort samfund (uddannelsessystemet, sygehusvæsenet samt den bioteknologiske sektor ). Og hvad så hvis man opdager et behandlingstilbud på basis af anvendelsen af de embryonale stamceller? Vil vi anvende dette i vores samfund? Uden direkte erfaring med humane embryonale stamceller vil det ikke være muligt for os at vurdere disse behandlingsresultater eller at kunne anvende dem korrekt. 169
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Ydermere, uden at vi har taget stilling til de etiske problemer forbundet med forskningen og anvendelsen af humane embryonale stamceller, vil det være et stort problem for vore patienter. Det er nødvendigt for vore patienter, at deres behandling er etisk acceptabel. Hvorfor er det etisk problematisk at etablere humane embryonale stamceller? Udviklingen af humane stamceller er baseret på udtagning af stamceller fra tidlige fosteranlæg (embryoner). Derfor er kernen i stamcelledebatten den moralske status af tidlige fosteranlæg (embryoner). Det er svært at opnå konsensus angående dette emne, da vores holdning til spørgsmålet er baseret på mange følelsesmæssige, religiøse og politiske synspunkter. For mig bør konsensus være baseret på rationale overvejelser, som er i overensstemmelse med den øvrige nuværende praksis i vores samfund. Er tidlige fosteranlæg et ”menneske”, og kan udtagning af stamceller fra fosteranlæg sammenlignes med at anvende et voksent menneske som organ- reservedel? Mit svar er, at det er svært at gøre embryoner ækvivalente med et menneske af følgende årsager: - Menneskelivet er et kontinuum, og befrugtede æg og embryoner repræsenterer et stadium af menneskets livscyklus, der også starter i kvinders æg og mænds sædceller. Også arvematerialet (generne) i cellekernen er en del af dette kontinuum, som vi kalder menneskelivet. - Argumentet, at tidlige fosteranlæg potentielt er et menneske, er misvisende, da kvindeæg, sædceller og også principielt enhver celler (vha kloning) har ”potentiale” til at udvikle sig til en hel organisme, et helt ”menneske”. Men vi betragter ikke kvindeæg, sædceller eller kroppens celler som et helt menneske. - Tidlige fosteranlæg repræsenterer en cellemasse og ikke ”et menneske”. Vores sprog gør det svært for os, fordi vi taler om disse ”embryoner” som personer, og dette skaber forvirring og problemer. I virkeligheden er tidlige fosteranlæg en gruppe af celler med specifikke funktioner. Deres moralske værdi bør være baseret på, hvad de er, og ikke på hvad de kunne blive. Dette er i overensstemmelse med vores nuværende moralske praksis e.g. vi tillader anvendelse af spiralen som antikonception, og vi tillader at skabe flere befrugtede æg i forbindelse med IVF programmer for at øge succesraten for proceduren. Vi tillader ligeledes destruktionen af overskydende embryoner i IVF programmer efter en 2 års periode. Vi tillader alle disse procedurer, uden at vi synes, at vi tillader drab på et ”menneske”. I min opfattelse og på basis af, hvad jeg har præsenteret, er der ikke moralske forskelle mellem at udtage stamceller fra befrugtede æg skabt specifikt til dette formål og at udtage stamceller fra overskydende embryoner i IVF behandlingsprogrammer. Skal vi forske i embryoner skabt ved kernetransplantation? Det er vigtigt, at vi forsker i embryoner skabt ved kernetransplantation, da dette forskningsfelt kan give os mulighed for at forstå nogle af de basale processer om hvordan man kan ”re-programmere” enhver celle, således at de efter behov kan fungere som stamceller d.v.s. med stor modstand mod funktionstab og stor evne for regeneration. Argumentet imod forskning på dette felt, som kaldes ”terapeutisk kloning” er, at den kan fungere som en glidebane, der leder os til den ”reproduktive kloning”, som ikke er moralsk korrekt. Opfattelsen blandt læger og videnskabsmænd er, at den reproduktive kloning ikke er en god behandling for infertile par, og at der findes mange bedre metoder, som er tilgængelige for dem i øjeblikket. Yderligere er der en del biologiske risici forbundet med de klonede organismer inklusive problemer med mulig tidligere aldring og ukorrekt programmering af DNA. Derfor fraråder læger anvendelse af reproduktiv kloning som behandling. Men disse argumenter har intet at gøre med forskning i terapeutiske kloning. At et forskningsfelt kan misbruges er ikke et godt etisk argument for, at det skal forbydes. 170
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124: Embryonale stamceller - høring om
Page 173: Embryonale stamceller - høring om
Page 191 and 192: Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194: Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196: 4. There are major differences in t
Page 197 and 198: Country Reproductive cloning preven
Page 199: Embryonale stamceller - høring om
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?