Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Og så vil jeg så sige med udgangspunkt i, at Lene Koch synes at mene, at man skal se sin skæbne i øjnene, også den 6-årige. Men skal vi slet ikke behandle, og skal vi navnlig slet ikke behandle sygdomme, som skyldes vellevned? Og der vil jeg så i det hele taget spørge, men det er sådan set et spørgsmål til Moustapha Kassem. Er det rigtigt at stille dilemmaet op, om enten skal man forebygge eller også skal man behandle? Det er vel mere et spørgsmål om, at vi jo behandler, og det gør vi så i dag ved at operere og ved at medicinere med masser af bivirkninger og problemer. Og det er vel sådan, at hvis vi får forsket, så udvikler vi vel nogle andre behandlingsmetoder. Det kan jo godt være, at de ender med at blive billigere i det lange løb, eller måske ender med at være forebyggende, så jeg kunne godt lide at høre din kommentar til, at man stiller det op som, enten skal man forebygge, eller også skal man behandle. Ordstyrer: Hvem skal vi have kommentar fra Peter Øhrstrøm, Lene Koch, Moustapha Kassem eller hvem? Hanne Severinsen: I hvert fald Kassem. Moustapha Kassem: Jeg er fuldstændig enig med dig, at når vi laver en kunstig forskel mellem forebyggelse og behandling, så er nogle af de argumenter, som er kommet imod at man investerer i de nye behandlingsformer, at man vil tage pengene fra andre etablerede forebyggelsesmuligheder til andre sygdomme. Men jeg tror ikke, at man kan bruge det argument i den her debat, fordi det er ligesom, hvis vi kommer til Amerika, og vi har et stort land og ikke ved, om det er et land, hvor der er mange muligheder, eller et land, hvor der ikke er noget. Så jeg synes, det er på et meget tidligt tidspunkt, at vi kommer til prioriteringsspørgsmål eller medicinsk teknologivurdering. Men det der er interessant, synes jeg, i hele debatten er, at måske i sidste ende vil forskningen i stamceller bringe to modsatte tendenser, forebyggelse og behandling sammen, fordi i sidste ende vil vi faktisk lære en hel masse om, hvordan vi styrker egne stamceller, og jeg tror det er den bedste behandling, vi kan tilbyde menneskene her i fremtiden, hvordan de kan regenerere sig selv. Ordstyrer: Godt, kort svar fra Lene Koch. Lene Koch: Nå, jeg må næsten lige have lov til at kommentere den bemærkning om mit synspunkt, den sætning, der står i mit papir – give op og se skæbnen i øjnene opfattes som et medicinsk nederlag osv., og disse reaktioner er et godt stykke vej helt berettigede, så du drejer lige min argumentation et stykke, så det kommer til at fremstå på en måde, som jeg ikke længere kan stå inde for. Jeg mener sådan set, at det, der er pointen her er, at mange af de her behandlingstilbud, som nu er ved at blive udviklet, eller forskningsområder, der bliver udviklet nu, de bliver netop argumenteret, som du siger. Det bliver måske billigere i det lange løb, men vi har lige hørt Novo fortælle os, at de regner sådan set med at få den her milliard ind på at sælge kuren, så det kan godt være, at sundhedsvæsenet sparer pengene til behandling, men vi kommer til at betale dem, men bare til kuren i stedet for. Hele pointen er jo denne her nye teknologiske udvikling. Sundhedsvæsenets udgifter er jo steget fuldstændig dramatisk og i takt med den nye behandlingsmæssige og teknologiske udvikling, så spørgsmålet er, hvor stor en andel af vores bruttonationalprodukt skal vi bruge på sundhedsydelser. Skal vi først holde op i det øjeblik, at der ikke er et ubehandlet menneske tilbage i Danmark? Ordstyrer: En ultrakort kommentar fra Peter Øhrstrøm, inden vi skal ud til spørgsmål i salen. 101
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Peter Øhrstrøm: Ja, Hanne Severinsen, der er selvfølgelig ingen, der bestrider, at de formål, som du nævner er gode. De er meget gode. Spørgsmålet er bare om målet helliger midlet, og hvor vores grænser går. Det mener jeg egentlig, at jeg allerede har sagt. Og med hensyn til det andet, du nævner, så vil jeg da sige, hvis vi kaster det grundlæggende princip bort og siger, at der findes menneskeligt liv, som ikke bør beskyttes, så mister vi noget, der altså også er overordentlig værdifuldt. Ordstyrer: Godt, så et kort spørgsmål fra Birthe Skaarup, Dansk Folkeparti. Birthe Skaarup: Ja, og det er til Lene Koch, der sagde bl.a. - kan de nye behandlingsmuligheder ikke opveje de etiske overvejelser ved brug af stamceller. Det var mit spørgsmål, fordi Lene Koch sagde, at bruger man stamcellerne kreativt, er det det vi skal til at gøre, og derfor så rejser jeg det her spørgsmål. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge Ole Hartling omkring grænserne. Hvad er Ole Hartlings grænser for, hvorledes vi skal tillade forskning i embryonale stamceller? Og et kort spørgsmål til Moustapha Kassem, og det er omkring kernetransplantation. Skal vi ikke tage et step ad gangen? Nu har vi talt om forskning i de befrugtede embryonale stamceller. Moustapha Kassem taler om kernetransplantation. Det er jo en ny lovgivning, der går ind under Europarådet også, hvis vi skal til at tale om kernetransplantation. Ordstyrer: Ole Hartling først. Ole Hartling: Ja, jeg skulle fremlægge flertallets mening fra Rådets side, og jeg tilhører også det flertal. Jeg tænkte på, da jeg læste Lene Kochs papir, at jeg ville gerne have holdt det foredrag, fordi jeg synes, det her er en utrolig lang diskussion i betragtning af, at en tredjedel af verden mangler rent vand og mad. På en måde er det jo en hysterisk diskussion i virkeligheden. Nå, jeg kan give Lene Koch ret i nogle af de synspunkter der. OK, hvor går mine grænser. Jeg synes, jeg har gjort rede for, at jeg mener, der sker noget væsentligt med det man venter som et barn, når det slår rod i livmoderen, så det bliver et ventet barn. Altså udviklingen sker derfra, og jeg ser ikke det tidligere fosteranlæg som så fuldstændig urørligt, at man ikke kan veje det op i det etiske dilemma mod de fordele, der måtte være. Jeg ser også skepsis overfor, om de fordele holder endnu, om der er et reklamebrøl i det, men jeg vil gerne have, at der var mulighed for, at man vurderede det ved hjælp af forskning. Ordstyrer: Godt, Moustapha Kassem. Moustapha Kassem: Jeg tror, der er tre punkter, jeg gerne vil kommentere her. Først, selvfølgelig når jeg er kommet her i denne her situation - jeg vil gerne informere politikerne og alle de andre om, hvad vi har af muligheder. Samtidig er jeg ekstremt bevidst om, at vi ikke skal oversælge sagen. Jeg er enig med Lene Koch, at der kommer ligesom – man kunne kalde det backfire på os selv i sidste ende, hvis vi oversælger. Så det første er, at jeg prøver at se, hvad er perspektivet i knogletransplantation, hvad kan vi lære om det. Det er det første. 102
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56: Embryonale stamceller - høring om
Page 105: Embryonale stamceller - høring om
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?