Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 dermed hurtigere skabe resultater. Hvad angår reguleringen, foreslog han en ordning, der svarer til det videnskabsetiske komitésystem. I forhold til spørgsmålet om sikker behandling henviste han til nogle af de erfaringer og regelsæt, der findes i forbindelse med de eksisterende transplantations- og transfusionsbehandlinger. Betaceller til diabetes Næste oplægsholder var forskningschef, ph.d. Ole D. Madsen, Hagedorn Research Institute, der fortalte om det forskningsmæssige potentiale inden for især diabetesforskningen. Instituttet ejes af Novo Nordisk og har til formål at udvikle en insulinproducerende betacelle, der kan anvendes til transplantationsbehandling af patienter med type 1 diabetes. Man har allerede behandlet patienter med betaceller, som var udtaget fra organdonorer. Som resultat bliver patienterne fri for den daglige insulininjektion, deres blodsukker normaliseres, og formentlig forsvinder risikoen for de sendiabetiske komplikationer, som udgør op til 80% af de samlede omkostninger til behandling af en gennemsnitlig diabetespatient. Det er dog kun de embryonale stamceller, som man i dag med sikkerhed ved har evnen til at blive til insulinproducerende betaceller. Hagedorn er en del af Center for Beta Cell Therapy i Europa og deltager desuden i et projekt under det amerikanske forskningsråd, der også har til formål at udvikle stamcelleafledte betaceller til at behandle diabetes. Ole D. Madsen anbefalede ligesom Jens Zimmer Rasmussen en lovgivning, der tillader forskning i embryonale stamceller og sikrer, at danske forskere fortsat kan gøre sig gældende inden for stamcelleforskningen. Ifølge ham kan det blive et så vigtigt forskningsfelt, at der er behov for en selvstændig lovgivning og en styring som fx i England, hvor området reguleres af det etiske og videnskabelige organ ”Human Fertilisation Embryology Authority”. Fra centralt hold bør der gives forskningsmidler til at forske i etablering af nye humane embryonale stamcellelinier, sygdomsrelaterede udviklingsbiologiske forskningsprojekter og endelig til forskning i udvikling af dyrkningsprotokoller til frembringelse af terapeutiske celler. Han understregede ligesom flere af de øvrige oplægsholdere vigtigheden af at forske i både voksne og embryonale stamceller, da de vil kunne anvendes forskelligt. Spørgsmål om risici Tove Videbæk (KRF) spurgte om risikoen ved behandling med stamceller i form af fx kræft og afstødelse. Jens Zimmer Rasmussen fortalte, at der findes eksempler på, at transplanterede celler har lagt sig i klumper og er blevet til en form for kræft. Det skyldtes imidlertid, at de ikke forinden var uddifferentieret i en bestemt retning, men blot sat direkte ind i fx rottehjerner. Det kan undgås ved at opformere cellerne i en bestemt retning før transplantationen, og derfor kan man ifølge Jens Zimmer Rasmussen ikke tale om uforudsete ulemper ved embryonale stamceller i dag. Som svar på Tove Videbæks spørgsmål om behovet for nye fosteranlæg svarede Ole D. Madsen, at en lov også bør gælde for fremtidige donorer. Det er ikke tilstrækkeligt med de eksisterende lagre, og de rigtigt gode celler, der skulle være dynamoen i den nye forskning rundt om i verden, er i dag en mangelvare. Anne Grethe Holmsgaard (SF) tog afstand fra sammenligningen af den embryonale stamcelleforskning med et tog, der er ved at køre fra os, og vil køre uanset om man vil det eller ej. Hun mener, at det langsigtede mål må være at bruge så mange kræfter som muligt på de voksne stamceller, men at det ikke udelukker brugen af embryonale stamceller til forskningsformål. Dog er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke formål man vil acceptere, og hvor de embryonale stamceller skal komme fra. De formål bør politikerne definere og ikke det videnskabsetiske komitésystem. Hvad angår prioriteringen, fastslog Ole D. Madsen, at den viden der er høstet fra forskning i embryonale stamceller, også vil gavne forskningen i voksne stamceller. Peter Hokland sagde desuden, at fordelingen af forskningsmidler til forskning i enten voksne eller embryonale stamceller kommer an på kvaliteten af ansøgningerne. Ifølge Anne Grethe Holmsgaard vil det dog også være et spørgsmål om økonomi og fordelingen af private midler. 7
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Debat om menneskeligt liv Første indlæg i den åbne debat var fra en far til en 6-årig dreng med type 1 diabetes. Han sagde, at han i forhold til et fosteranlæg på to dage ville vælge til fordel for sin dreng, der risikerer at få synskomplikationer, amputationer og et kortere liv end sine jævnaldrende. Kerstin Hoffman svarede, at denne situation netop viser behovet for, at det er samfundet, der sætter rammerne, og ikke den enkelte person, som er direkte involveret. Louis Montana, Forebyggelses- og Patientrådet, spurgte, hvorfor der overhovedet skal forskes i embryonale stamceller, når sygdomme forebygges og helbredes langt bedre med naturmedicin og fornuftige næringsmidler. Til det sagde Ole D. Madsen, at der ham bekendt ikke er reddet en eneste patient med type 1 insulinkrævende diabetes med andre former for behandling end celletransplantation. Hvad angår risikoen ved anvendelse af stamcelleterapi, drog Peter Hokland en parallel til genterapien. Efter 1999 er det blevet bevist, at genterapi helbredte såkaldte boblebørn, der har svære immundefekter, men to af børnene har siden udviklet noget, der ligner en kræfttilstand. Nogle af børnene ville imidlertid have været døde uden behandling, så man skal altså afveje risiko og gavn. Den samme afvejning mener Peter Hokland skal foretages i forhold til behandlingen med stamceller .Ifølge Nina Tuxen fra Kontaktudvalget for mindre sygdoms- og handikapforeninger, KMS, en paraplyorganisation for 30 mindre sygdomsforeninger, er stamcelleterapi det eneste håb for mange af disse grupper. Hun spurgte Hanne Severinsen, om patienterne vil kunne få behandling i udlandet, hvis det forbydes i Danmark. Mette Hartlev advarede mod, at debatten bliver for polariseret. Ifølge hende er det muligt at tilgodese både hensynet til forskning, udvikling og sygdomsbehandling og hensynet til at vise respekt for det befrugtede æg. Det kan ske ved at sætte en grænse for, hvad der må forskes i, så det kun er alvorlige, uhelbredelige sygdomme. Hvad angår behovet for nye befrugtede æg, sagde Christian Grøndahl, Novo Nordisk, at der finder 8- 10.000 behandlinger sted om året. Han mente derfor, at der med informeret samtykke vil være nok befrugtede æg til forskningen. Han lagde desuden vægt på, at den nye lovgivning tager afsæt i stammecelleproblematikken og ikke bliver en lappeløsning på befrugtningslovgivningen. Claus Yding Andersen, Rigshospitalet, satte imidlertid spørgsmålstegn ved, om de overskydende embryoner i Danmark er nok til uden videre at udvikle stamcellelinier. Ifølge ham er metoden til at fremskaffe stamceller endnu ikke særligt effektiv, og de overskydende embryoer hører ofte til den dårligste del. Claus Yding Andersen opfordrede derfor politikerne til ikke at lave en restriktiv lovgivning, der forhindrer brugen af andre embryoner end de overskydende. De erhvervsmæssige perspektiver Fjerde blok satte fokus på den danske medicinalvareindustris interesser i stamcelleforskning. Forskningsdirektør, professor Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk, fortalte om, hvordan en dansk innovationspolitik kan styrke forskningen i stamceller. Det er en tværdisciplinær forskning, og derfor mener han, at der er behov for øgede bevillinger ikke kun til de sundhedsvidenskabelige, men også til de tekniskvidenskabelige og naturvidenskabelige fakulteter. Universiteterne skal i den forbindelse være grundforskningsrettede, så det fremmer interaktionen med det private, forskningsbaserede erhvervsliv. Han lagde også vægt på, at forskningen kræver internationalt samarbejde, og at Danmark har alle de nødvendige elementer til at gøre dansk erhvervsliv konkurrencedygtigt og rekruttere kvalificerede forskere inden for området. Tidsmæssigt mente Mads Krogsgaard Thomsen, at der nok vil gå 13-15 år før en eventuel stamcellebaseret behandling af diabetes vil være på markedet. Det kræver, at man ultimativt forstår, hvordan stamcellen følger én bestemt rute frem for 230 andre ruter, så den bliver til en insulindannende celle. Først 8
Page 1 and 2: Embryonale stamceller - høring om
Page 11: Embryonale stamceller - høring om
Page 63 and 64:
Embryonale stamceller - høring om
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?