Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Endelig vil embryonale stamceller altid fremstå som en ”guldstandard,” som andre stamceller skal holdes op imod: vi ved, at et befrugtet æg under de rette omstændigheder bliver til et individ, og den spændstighed (”plasticitet”) er netop egenskaben, man stræber efter ved regenerativ medicinsk behandling. Ulemper ved embryonale stamceller Der er her tale om de etiske overvejelser, man i sagens natur bør gøre sig vedrørende status for det embryo, cellerne til behandling i givet fald skal komme fra. Dette er overordnet et politisk/lovgivningsmæssigt et problem, men vil i sidste ende også afhænge af den enkelte forskers indstilling (således er undertegnede fx. modstander af, at fostre dannes udelukkende med henblik på terapeutisk kloning). Hvad kan vi lære ved at studere embryonale cellelinjer? Den amerikanske præsident har – efter måneders overvejelser – slækket en smule på de ellers meget restriktive regler, statsansatte amerikanske forskere var underlagt vedrørende anvendelse at embryonale stamceller. Man må således nu anvende et nærmere angivet antal cellelinjer (lidt over 50), som - i hvert fald på papiret - opfylder de formelle krav til embryonale stamceller. Fordele ved embryonale cellelinjer En cellelinje er afledt af én celle, der ydermere i laboratoriet er udvalgt på grund af sin oprindelse og sin evne til at gro gennem længere tid. Embryonale cellelinjer stammer fra eksperimenter fra en tid, hvor de etiske overvejelser vedrørende deres anvendelse ikke var så fremtrædende. Disse celler vil kunne opformeres i meget stor mængde og på denne måde i teorien kunne anvendes til behandlinger i mange forskellige individer. Ulemper ved embryonale cellelinjer Disse celler blev fundet ved en gennemgang af den videnskabelige litteratur, men det har senere vist sig, at en væsentlig del af disse linjer ikke opfylder kriterierne for at være stamceller. Ydermere findes der reelt ikke så mange som hidtil antaget. Endelig har det vist sig, at linjerne ikke altid er så lette ”at styre.” Sidstnævnte dækker over, at de – modsat af den oprindelige intention med dem – ikke er stabile i deres umodne tilstand og klar til omprogrammering. De kan med andre ord af sig selv begynde at omprogrammere, hvilket kan gøre dem vanskelige at anvende terapeutisk. Hvad kan vi lære ved at studere voksne stamceller? Som nævnt er erkendelsen af voksne stamceller, der kan omprogrammeres på tværs af organsystemer, ganske ny og stadig omdiskuteret. Ikke desto mindre skal der ikke herske tvivl om, at den altovervejende del af stamcelleforskere ville vælge denne kilde, hvis den fremstod som et terapeutisk brugbart alternativ til de embryonale celler. Fordele ved voksne stamceller I sin yderste konsekvens vil omprogrammerbare voksne stamceller være ideelle redskaber ved behandling af en lang række sygdomme. Specielt vil indarbejdede procedurer, hvor patientens egne celler fremstilles, være en landvinding. Lad os fx. antage, at en patient lider af en degenerativ nervesygdom, fx. dissemineret sklerose. Kan man i denne situation hente stamceller fra fx. hud, knoglemarv eller lever, og 117
Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 kan disse omprogrammeres til at blive til nerveceller, vil behandlingen for en stor dels vedkommende være hjælp til selvhjælp. Skal stamcellerne derimod hentes fra andre individer eller fra cellelinjer, er der straks problemer med afstødning (på linje med situationen ved organtransplantationer). Anvendelse af voksne stamceller vil også betyde, at etiske overvejelser minimeres, selv om det ikke kan udelukkes, at anvendelse af klonede voksne cellelinjer kan give anledning til overvejelser i forhold til de individer, cellerne blev dannet fra. Ulemper ved voksne stamceller Som nævnt vil de fleste forskeres valg af stamceller være de voksne. Imidlertid må det erkendes, at viden om disse stadig er meget sparsom. Selv de mest positive bedømmelser af hyppigheden af disse celler udsiger, at de er meget sjældne og derfor svære at oprense. Selv de mest positive forskere erkender ydermere, at det – alt andet lige – vil være næsten utænkeligt at forvente, at voksne stamceller vil have den samme spændstighed i omprogrammering som de embryonale. Med andre ord må det forventes, at der vil være terapeutiske situationer, hvor de voksne stamceller vil komme til kort, simpelthen fordi deres ”evner ikke slår til.” Hvor står vi videnmæssigt i forhold til igangsætning af stamcellebehandling i Danmark? Det er vigtigt, at lovgivere erkender, at det ikke i 2003 er muligt at komme med simple forskningspolitiske strategier for, hvordan stamcelleforskning kan reguleres, såfremt man vel at mærke ønsker at tage afsæt i den medicinske viden om feltet. Viden om stamcellers omprogrammering er for nuværende simpelt hen ikke entydig nok til sådanne tiltag. På de ca. 5 år, der er gået siden stamcelleomprogrammering kom på såvel den forskningsmæssige som den politiske dagsorden, har udviklingen i perioder været præget af store armbevægelser fra nogle få forskergrupper og manen til besindighed fra andre, således at vi i øjeblikket reelt er i en reevalueringsfase. Danmark har altid stået stærkt inden for forskning i stamceller, der er organbegrænsede, og springet til de omprogrammerbare er ikke stort, og vi vil her i landet – med en lovgivning som fx. den engelske – kunne gøre os gældende internationalt. Skulle al viden om dette emne opnås med offentlige midler, er der ingen tvivl om, at det ville tage mange år, inden selv de mest basale spørgsmål om stamceller er besvarede. Imidlertid er stamcelleforskning et felt, der nyder stor interesse fra den bioteknologisk industri, hvilket både er godt og skidt. Godt, fordi denne finansieringsform, giver megen dynamik. Skidt, fordi det de fleste stede i Verden ikke er reguleret i lovgivningen. Det store spørgsmål i relation til stamcellekilde er så: ”Vil en eksplosion af viden om voksne stamceller gøre yderligere forskning i celler opnået ved terapeutisk kloning overflødig?” På baggrund af ovenstående fremlægning vil en forskers svar til politikeren typisk være todelt, og det politisk/pragmatiske svar vil må i sagens natur være, at ”Som forskere lader vi os lede af lovgiverne, der jo repræsenterer befolkningen” (!) 118
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72: Embryonale stamceller - høring om
Page 121: Embryonale stamceller - høring om
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?