Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 tigheder og Biomedicin fremgår det således af artikel 2, at menneskets interesser og velfærd skal have forrang frem for interesser, der alene vedrører samfundet og videnskaben. Både komitéloven og befrugtningsloven anvender også en tilladelsesmodel. Komitéloven fastlægger rammerne for biomedicinske forsøg. På grundlag af disse rammer foretager de videnskabsetiske komiteer en vurdering af, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at et forsøg iværksættes. Befrugtningslovens § 21 fastslår, at der ikke må tages nye behandlingsmetoder i brug, før Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt dette på grundlag af en vurdering af sundhedsfaglige og etiske hensyn. I forbindelse med anvendelse af en sådan tilladelsesmodel kan man overveje, hvem der skal give tilladelse. I komitésystemet er det et forum bestående af både lægfolk og fagkyndige. I forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministerens godkendelse af nye behandlingsformer inden for befrugtningslovens område træffer ministeriet afgørelse efter at have hørt Sundhedsstyrelsen og Det Etiske Råd. Tilladelsesmodellen kan anvendes i situationer, hvor det er vanskeligt eller umuligt på forhånd at fastsætte helt præcise kriterier. Her kan det være en god idé at overlade det til et særligt organ at tage stilling i konkrete situationer. Tilladelsesmodellen er også egnet i situationer, hvor man ikke på forhånd mener at kunne forbyde noget – fx en behandlingsmetode som måtte vise sig i fremtiden – men hvor man på den anden side gerne vil have mulighed for at vurdere denne, inden den tages i brug. Endelig skal det nævnes, at man inden for det bioteknologiske område i nogle tilfælde har anvendt det, man kan betegne som en revisionsmodel. Den oprindelige komitélov havde og befrugtningsloven har en bestemmelse om revision af loven inden for en kortere årrække. Hermed signaleres, at loven skal revurderes og kan undergå ændringer som følge af denne evaluering. Dette er således en velegnet model inden for områder, hvor det er svært at vurdere, både hvad man skal tage højde for i en lovgivning, og hvorledes loven vil fungere i praksis. I forbindelse med lovgivning vil man ofte benytte en kombination af flere af disse modeller. Det har således været tilfældet både inden for komitélovens og befrugtningslovens område. Punkter til overvejelse i forbindelse med lovregulering af anvendelse af embryonale stamceller ? Det er svært at angive en mere præcis skitse for en kommende lovgivning vedrørende anvendelse af embryonale stamceller, før man ved hvorledes Folketinget vil stille sig til afvejningen mellem de forskellige hensyn, som bør inddrages. Men man kan angive nogle punkter, som bør indgå i overvejelserne i forbindelse med en kommende lovgivning. Overordnet skal man sikre, at loven holder sig inden for rammerne af grundloven og internationale forpligtelser. I den forbindelse er der særlig grund til at pege på artikel 18 i Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin, hvorefter det ikke er tilladt at skabe menneskelige fostre alene med henblik på forskning. Det fremgår ligeledes, at man, såfremt lovgivningen tillader forskning på fostre, ved lov skal sikre en tilstrækkelig beskyttelse af fostrene. Man bør også bestræbe sig på, at der er sammenhæng og konsistens i det samlede lovværk. I diskussionen om embryonale stamceller ser man ofte henvisninger til abortloven. Man bør imidlertid være opmærksom på, at selvom abortloven i vidt omfang er baseret på de samme hensyn og værdier, som indgår i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af befrugtede æg til brug for forskning i stamceller, så kan vægtningen af disse værdier godt falde forskelligt ud. Nogle vil således mene, at hensynet til kvindens autonomi og værdighed kan begrunde en ret til fri abort, hvorimod disse hensyn ikke kan begrunde, at befrugtede æg anvendes til forskningsformål. 131
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Hvis Folketinget vælger at ændre befrugtningslovens § 25, således at forbudet mod at anvende befrugtede æg til forskning i embryonale stamceller ophæves, er det nødvendigt, at Folketinget samtidig gør sig overvejelser om de rammer, denne forskning skal foregå inden for. Disse rammer kan bestå af kriterier, som fx kunne være et krav om, at forskningen skal have det formål at frembringe viden om alvorlige sygdomme, som for tiden ikke kan behandles effektivt. Det kunne også være et krav om, at det ikke er muligt at opnå denne viden ved hjælp af andre og mindre indgribende former for forsøg. 18 I den sammenhæng kan man overveje, om det skal præciseres, hvilke sygdomme man tænker på. Det er også relevant at overveje spørgsmålet om grundforskning, som i første omgang har som formål at opnå grundlæggende viden om embryonale stamcellers udvikling m.v., uden at dette specifikt sigter mod behandling af en bestemt sygdom. En lovgivning bør også indeholde krav om indhentelse af informeret samtykke fra det par, som skal donere æg til behandlingen. 19 Valget mellem præcise og mere skønsmæssige kriterier kan afhænge både af, hvor præcist det er muligt at formulere kriterierne, og hvor præcise man ønsker, at disse kriterier skal være i lovgivningen. Man kan således have et ønske om, at den nærmere præcisering fx skal overlades til et organ, som giver tilladelse til konkrete forskningsprojekter. Uanset, om man formulerer præcise eller skønsmæssige kriterier, er det væsentligt, at Folketingets formål med og begrundelse for sådanne bestemmelser fremgår klart af lovens bemærkninger. I modsat fald er der en risiko for, at loven bliver uklar og uigennemskuelig, og at loven derfor vil blive anvendt i strid med Folketingets intentioner. Manglende klarhed over Folketingets intentioner har således givet anledning til usikkerhed og uenighed om fortolkningen af nogle af befrugtningslovens bestemmelser. Som eksempler kan nævnes den tidligere nævnte uenighed om, hvorvidt forskning på importerede embryonale stamcellelinier er omfattet af lovens forskningsforbud. Som et andet eksempel kan nævnes Indenrigs- og Sundhedsministeriets fortolkning af befrugtningslovens § 7 i forbindelse med ægsortering, hvor ministeriet ikke mener, at sortering af et æg i form af vævstypebestemmelse er omfattet af bestemmelsen, og at denne form for sortering derfor er tilladt. Jeg er ikke enig med ministeriet i denne fortolkning. Efter min opfattelse har Folketinget med befrugtningslovens § 7 gjort endeligt op med, hvornår ægsortering er tilladt. Andre former for ægsortering er med andre ord forbud, herunder også sortering af æg med henblik på at finde et æg med en bestemt vævstype. Man må gå ud fra, at forsøg på dette område vil forudsætte en konkret tilladelse i hvert enkelt tilfælde i lighed med, hvad der er gældende for den biomedicinske forskning i dag. I den sammenhæng bør man overveje, om komitélovens almindelige afvejningskriterier i tilstrækkelig grad indfanger de kriterier, som Folketinget mener bør være tilstede i forbindelse med embryonal stamcelleforskning. Man kan også overveje, om der skal gælde særlige procedurer for den embryonale stamcelleforskning, herunder om beslutningen skal overlades til andre instanser end de regionale videnskabsetiske komiteer. Ifølge den hollandske lovgivning skal tilladelse til stamcelleforskning fx gives af en central videnskabsetisk komité og ikke af de regionale komiteer. I Storbritannien er det også en central instans – Human Fertilisation and Embryology Authority – som giver tilladelse til forskning på befrugtede æg. EU-kommissionens etik gruppe (European Group on Ethics in Science and New Techologies) anbefaler, at forskning inden for dette område skal kontrolleres af en central, offentligt instans, og at der skal være maksimal åbenhed om de forskningstilladelser, der gives. 20 Denne anbefaling bør også indgå i forbindelse med en kommende lovgivning, ligesom det bør overvejes at indsætte en revisionsklausul i loven med henblik på at sikre en evaluering af lovgivningen inden for en kortere årrække. 18 Sådanne kriterier indgår fx i den hollandske lovgivning 19 I den forbindelse bør man også overveje spørgsmålet om samtykke fra en eventuel sæd- eller ægdonor. 20 Se pkt. 2.6 i Opinion No 15 of the European Group on Ethics in Science and New Technologies to the European Commission, 14. November 2000. 132
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86: Embryonale stamceller - høring om
Page 135: Embryonale stamceller - høring om
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?