Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
kan disse omprogrammeres til at blive til nerveceller, vil behandlingen for en stor dels vedkommende
være hjælp til selvhjælp. Skal stamcellerne derimod hentes fra andre individer eller fra cellelinjer, er der
straks problemer med afstødning (på linje med situationen ved organtransplantationer).
Anvendelse af voksne stamceller vil også betyde, at etiske overvejelser minimeres, selv om det ikke kan
udelukkes, at anvendelse af klonede voksne cellelinjer kan give anledning til overvejelser i forhold til de
individer, cellerne blev dannet fra.
Ulemper ved voksne stamceller
Som nævnt vil de fleste forskeres valg af stamceller være de voksne. Imidlertid må det erkendes, at viden
om disse stadig er meget sparsom. Selv de mest positive bedømmelser af hyppigheden af disse celler
udsiger, at de er meget sjældne og derfor svære at oprense.
Selv de mest positive forskere erkender ydermere, at det – alt andet lige – vil være næsten utænkeligt at
forvente, at voksne stamceller vil have den samme spændstighed i omprogrammering som de embryonale.
Med andre ord må det forventes, at der vil være terapeutiske situationer, hvor de voksne stamceller vil
komme til kort, simpelthen fordi deres ”evner ikke slår til.”
Hvor står vi videnmæssigt i forhold til igangsætning af stamcellebehandling i Danmark?
Det er vigtigt, at lovgivere erkender, at det ikke i 2003 er muligt at komme med simple forskningspolitiske
strategier for, hvordan stamcelleforskning kan reguleres, såfremt man vel at mærke ønsker at tage
afsæt i den medicinske viden om feltet. Viden om stamcellers omprogrammering er for nuværende simpelt
hen ikke entydig nok til sådanne tiltag.
På de ca. 5 år, der er gået siden stamcelleomprogrammering kom på såvel den forskningsmæssige som
den politiske dagsorden, har udviklingen i perioder været præget af store armbevægelser fra nogle få
forskergrupper og manen til besindighed fra andre, således at vi i øjeblikket reelt er i en reevalueringsfase.
Danmark har altid stået stærkt inden for forskning i stamceller, der er organbegrænsede, og springet til
de omprogrammerbare er ikke stort, og vi vil her i landet – med en lovgivning som fx. den engelske –
kunne gøre os gældende internationalt.
Skulle al viden om dette emne opnås med offentlige midler, er der ingen tvivl om, at det ville tage mange
år, inden selv de mest basale spørgsmål om stamceller er besvarede. Imidlertid er stamcelleforskning et
felt, der nyder stor interesse fra den bioteknologisk industri, hvilket både er godt og skidt. Godt, fordi
denne finansieringsform, giver megen dynamik. Skidt, fordi det de fleste stede i Verden ikke er reguleret i
lovgivningen.
Det store spørgsmål i relation til stamcellekilde er så:
”Vil en eksplosion af viden om voksne stamceller gøre yderligere forskning i celler opnået ved terapeutisk
kloning overflødig?”
På baggrund af ovenstående fremlægning vil en forskers svar til politikeren typisk være todelt, og det
politisk/pragmatiske svar vil må i sagens natur være, at
”Som forskere lader vi os lede af lovgiverne,
der jo repræsenterer befolkningen” (!)
118