Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Mads Krogsgaard Thomsen:
Jeg kan lige starte med at give et bud på det i hvert fald. Der er da ingen tvivl om, at hvis du kigger på de
to aspekter, nemlig embryonale stamceller og så det, der hedder kernetransplantation og kloning og sådan
noget, så glem alt omkring kernetransplantation og kloning osv. Det er i stor udstrækning irrelevant
for det, som langt de fleste forskere egentlig ønsker at beskæftige sig med. Når det så er sagt, så er de embryonale
stamceller fra mennesker - fra overskuds IVF embryoner, der ellers skulle bortsmides - de er jo
vigtige i den forstand, at vi skal forstå hvad er det lige præcis for en rute - helt ned fra et befrugtet æg, og
det er jo basalt set det, vi arbejder med, eller nogle få dage gammelt - der lige præcis gør, at du får en insulinproducerende
betacelle, der kun gør det, kun laver insulin uden risiko for alle mulige andre ubehagelige
ting.
Hvis vi gør den grundforskningsmæssige opdagelse, at vi kan kortlægge den rute, således at vi er i stand
til rent faktisk at tilbyde patienter et klinisk forsøg, hvor de kan slippe insulinsprøjten og få en enkelt
celletransplantation – ikke med stamceller – med de insulinproducerende celler vi har frembragt på forsvarlig
vis, så er det helt klart vores mål, at det skulle finde sted. Fordi set med vore øjne er den største
chance for at det her lykkes – jeg siger ikke den eneste – men den største chance for, at det her lykkes, det
er at arbejde med de embryonale stamceller. Hvis det lykkes på anden vis, så er det super, med adulte
stamceller, voksne stamceller, så er det, kan man sige, endnu bedre. Men altså det er bare sådan, at potentialet
til at differentiere sig til alle disse mange celletyper er langt størst lige efter, at ægget er blevet befrugtet,
så det korte svar er, ja. Vores vision er at kurere diabetes ved at gøre det på en etisk ansvarlig
måde, der skal være gode protokoller for informeret samtykke, etiske komitésystemer, alt det Kirstine
Agger snakkede om vis-a-vis nye guidelines og regulatoriske indfaldsvinkler til, hvordan man udvikler
sådan en terapi også over for patienterne og lægerne, så det sker forsvarligt.
Ordstyrer:
Du har en supplerende kommentar.
Sophie Hæstorp Andersen:
Ja, altså sådan som jeg har hørt det. Kan vi bruge de embryonale stamceller alene til at skabe så megen
viden, så vi derefter kan gå over og bruge de voksne stamceller? Alt tyder på, og alt hvad man har hørt i
dag, så vidt jeg har hørt siger, at embryonale stamceller er der langt mere potentiale i, men jeg tror, når
dagen er omme, så vil man sige, det vil tiden vise. Og vi skal kunne arbejde med begge dele, hvis vi vil det
her. Ellers så kommer vi hvert fald i kraftig risiko for at gå ned ad en snæver vej, som viser sig ikke at være
en farbar vej. Det er et valg. Man kan gøre det valg, og så kan vi sidde her igen om 2-3 år eller 5 år, når
vi har gjort de erfaringer, vi så har gjort, og tage stilling til, om vi så gerne vil gå ned ad den anden vej. Vi
kan også vælge at tage et bredt approach nu, og jeg er helt enig i relation til alle de regulerende, etiske
evalueringer undervejs, men vi vil også klart anbefale det brede og ønske, at man får den brede godkendelse.
Ordstyrer:
Godt, Hanne Severinsen, Venstre.
Hanne Severinsen:
Det er lidt i samme boldgade. Altså, der har jo været talt om, at i første omgang, så er det kun den grundlæggende
forskning, man har brug for, fordi man jo ikke ved, om det kan bruges terapeutisk, i hvert fald
er man ikke helt sikker på det. Men hvad vil I sige til, at flertallet ender med at blive enige om, at det sætter
man så begrænsning på. Det må jo give nogle begrænsninger for jer, fordi I er jo klart anvendelsesorienterede,
og hele ideen med det her er vel også sådan set, at vi håber, at det kan anvendes. Det var det ene
jeg ville spørge om, og så vil jeg også godt bore lidt i følgende.
70