Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Det forskningsmæssige potentiale
Af Ole D. Madsen, ph.d., forskningschef, Hagedorn Research Institute
Følgende indlæg vil koncentrere sig om forskning i pluripotente (dvs. bredest kompetente) stamceller
med hovedvægt på embryonale stamceller. At stamceller er pluripotente betyder, at de kan udvikles til
enhver af kroppens specialiserede celletyper – som estimeres i antal til at udgøre omkring 210–240 forskellige
varianter – og samtidig besidder disse stamceller evnen til at dele sig igen og igen og igen….
Sidstnævnte egenskab betyder, at befrugtede æg i overskud fra IVF-klinikker, som alligevel vil blive destrueret,
vil være rigeligt til at dække fremtidige behov som kilder til frembringelse af embryonale stamcellelinjer
–cellelinjer, som i kultur vil være udødelige og derfor række langt til brug for forskning og
udvikling med henblik på fremtidig sygdomsbehandling af alvorligt syge patienter.
Hvilken stamcelleforskning findes der i Danmark?
Der findes i dag en væsentlig og voksende stamcelleforskningsaktivitet i Danmark. Aktiviteterne i det
nyoprettede Dansk Stamcelle Center under ledelse af foregående indlægsholder, prof. Jens Zimmer, har
fokus på voksne stamceller.
Grundet nuværende lovgivning er der i Danmark ingen forskning i humane embryonale stamceller.
Forskningsaktiviteter i embryonale stamceller omfatter derfor primært embryonale cellelinjer fra musefostre.
Sådanne cellelinjer er bredt tilgængelige for grundvidenskabelig forskning og har været en direkte
årsag til udvikling af specielle teknikker, hvormed et bestemt gen kan fjernes fra arvemassen i mus. Det
er en unik teknik, som kan afsløre funktionen af et bestemt gen i arvemassen. Alle pattedyrs (altså også
menneskets) udvikling er skåret over samme læst – og der er et utroligt stort sammenfald af gener, som
styrer de samme funktioner i mus og mennesker. Teknikken har derfor været banebrydende for at forstå
mange geners funktion i menneskets (og andre pattedyrs) normale udvikling, såvel som gener eller mutationer
i gener, som forårsager samme sygdomseffekter både i mus og i mennesker. Som blot et enkelt
eksempel kan nævnes, at et barn født uden bugspytkirtel viste sig at have ødelæggende mutationer i et
bestemt gen (i begge kopier). Hvis det tilsvarende musegen fjernes fra musens arvemasse, så fødes museunger
også uden bugspytkirtel. Denne teknik har ført til en nærmest eksplosiv øgning af viden om pattedyrs
(og altså menneskets) udviklingsbiologi fra det befrugtede æg til fødslen. En øget viden om vores
udviklingsbiologi er af fundamental vigtighed for en fremtidig kvalificeret brug af embryonale stamceller.
Denne forskningstype er også nævnt for at anskueliggøre, at der findes allerede etablerede laboratorier i
Danmark, som har stor erfaring i den generelle håndtering af embryonale stamcellekulturer – og specielt
dyrkningsbetingelser, som kan bevare den uspecialiserede (dvs. den pluripotente) egenskab. Med støtte
fra forskningsministeriet er denne ekspertise gjort tilgængelig bredt i Danmark gennem DABIC’s (Dansk
Bioteknologisk Instrument Center) afdeling på Århus Universitet, Dansk Center for Transgene Mus
(www.danmouse.dk) under ledelse af dr. Ernst-Martin Füchtbauer og dr. Peter Hjorth.
En fremtidigt dominerende forskningstype vil være at udforske celledyrkningsprotokoller, som har til
formål at drive embryonale stamceller gennem et ønsket udviklingsforløb for at opnå en helt bestemt
type af færdigudviklede celler. På Hagedorn Research Institute er fokus på udvikling og forbedring af
138