Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
onsmulighederne med det private, forskningsbaseret erhvervsliv, her taler vi technology transfer offices.
Vi taler generelt erhvervsfremmende foranstaltninger på en sådan måde, at universiteterne skal være
grundforskningsrettede. De skal ikke styres benhårdt, men de skal være grundforskningsrettede og –
orienterede, men dog på sådan en måde, at det faciliterer interaktionen med det forskningsbaserede private
erhvervsliv.
Endelig vil jeg så nævne, at det er nu engang sådan, at innovation er en kompleks funktion af to ting,
nemlig kreativitet i den tidlige fase og evnen til at implementere eller eksekvere på en sådan måde, at
kreativiteten bliver omsat til en kurativ behandling, et lægemiddel so to speak, noget der rent faktisk
muliggør, at vi kan gøre en hidtil intraktabel sygdom til noget, der måske slet ikke kan mærkes af den
person, der før var en patient.
Det fordrer – og lad mig gentage det endnu engang – at to væsentlige aspekter skal være opfyldt. Det ene
er det her med, at vi skal være internationalt attraktive for omverdenen, og det kræver altså, at vi er i
stand til at rekruttere topkvalificerede ikke bare danske forskere – det har jeg allerede nævnt gennem de
universitære bevillinger – men også internationale forskere ved, at miljøet herhjemme også favoriserer
på forskellig vis, at det er attraktivt at komme til de her lidt kolde himmelstrøg.
Det er det ene aspekt, og sådan generelt så har vi jo – og det skal vi ikke glemme – der var en biobankshøring
for ikke så længe siden, hvor vi jo klart blev enige om, at Danmark var det første samfund, der havde
en biobanklovgivning. Vores etiske komitésystem, Lægemiddelstyrelsen osv. er institutioner, der bliver
lovprist rundt omkring i verden. Det gør jo altså, at vi har mulighed for at få en frontlinjeposition inden
for den her forskning, fordi vi har alt det, der skal til også inden for de her etiske dilemmaer, som vi jo bl.a.
vil diskutere i dag.
Det næste spørgsmål handler om de erfaringer, der eksisterer i relation til samarbejdet mellem den offentlige
på den ene side og den private sektor på den anden side, når det handler om stamcelleforskning.
Og der må jeg med det samme sige, at der er erfaringerne jo indtil videre begrænsede, men det er dog
sådan, at der er et Dansk Stamcellecenter, der er også under etablering – som jeg forstår det – en dansk
forskerskole inden for stamceller, og det betyder, at det gryende samarbejde, vi allerede nu fornemmer er
under opsejling mellem vores institut, andre institutter på den ene side i det private erhvervsliv og så
disse vigtige entiteter, bør kunne borge for, at der fremover kan komme nogle resultater á la dem, jeg er
sikker på, vi nu allerede begynder at se strømme ind internationalt. Og det, der internationalt sker, er jo
ting som det, Ole Madsen allerede har været inde på tidligere, nemlig at stamcelleforskning er så kompliceret,
at der ikke er ét land, der vil kunne knække nøden.
Ole har været inde på NIH, det store amerikanske NIH, der jo har lavet et kæmpe konsortium omkring
betaceller i et håb om at finde en kur mod diabetes. Det er jo ikke bare at dyrke stamceller, det er jo alle
aspekter - at undersøge immunsystemet, så cellerne ikke bliver afstødt, at sørge for at sikkerheden er i
orden, at sørge for at kunne gennemføre de kliniske forsøg. Og hvem skal for resten producere cellerne
efter alle de retningslinjer, som regulatoriske myndigheder vil kræve kvalitetsmæssigt skal være opfyldt,
for at man overhovedet kan markedsføre et produkt, der kan gøre patienterne sygdomsfrie.
Alle disse forhold kræver for det første et tværnationalt, internationalt, multidisciplinært samarbejde, og
for at vi skal have det, så kræver det altså igen, at Danmark er med i forfronten inden for et eller andet
område, og at lovgivningen tillader os at være det.
Jeg vil sige, at det andet aspekt er, at Europa ikke er helt tabt bag af dansen, for vi har også et europæisk
center, hvor noget så overraskende som en NGO, en Non-Governmental Organisation i form af Juvenile
Diabetes Foundation har været inde og sponsorere i stor stil det, de opfatter som den mest håbefulde ind-
63