Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Ingen af disse argumenter er tilstrækkelige. De fungerer kun, hvis de kombineres med den gradualistiske position, som indebærer, at et tidligt fosteranlægs beskyttelsesværd er mindre end et senere fosters værd og meget mindre end et nyfødt barns værdi. Menneskeværdet øges efter denne tankegang med den biologiske kompleksitet. Synspunktet er efter min mening dybt problematisk. Hvis man siger, at et menneskeligt livs værdi øges i takt med mængden af organer, der er velfungerende, synes der ikke at være nogen vej uden om også at sige, at et menneskeligt livs værdi aftager, når det mister biologisk funktionalitet ved livets afslutning. – Det vil forhåbentligt ingen i dagens Danmark for alvor mene. Hermed er der naturligvis ikke sagt alt, hvad der kan siges om gradualismen, men meget tyder på, at uanset hvordan man udformer forsøget på en etisk argumentation for gradualismen, så vil man meget let løbe ind i vanskeligheder og problemer af denne art. Der er til dato efter min mening ikke leveret noget overbevisende argument, som ville kunne begrunde en tilsidesættelse af princippet om den fundamentale respekt for det menneskelige livs beskyttelsesværd. Konklusion Den hidtidige udvikling er tankevækkende: Under den første lov på feltet fra 1987 var der i praksis ikke mulighed for at gøre forsøg, der ville medføre destruktion af fosteranlæg. I forbindelse med 1992-loven efter åbnede man på visse betingelser for sådanne forsøg med op til 14 dage gamle fosteranlæg. Med 1997-loven gav Folketinget desuden mulighed for forsøg med sortering af fosteranlæg (ægsortering). Den type forskning, som man nu overvejer, repræsenterer et kategorispring. Nu drejer det sig ikke bare om forsøg, der angår forplantningen, og som kan forbedre reagensglasbefrugtningsteknikken. Nu ses det tidlige fosteranlæg som en ressource – et råstof, som vil kunne udnyttes i forbindelse med udviklingen af nye lægemidler og metoder til sygdomsbehandling. Der er dermed indtruffet en stigende tingsliggørelse og instrumentalisering af menneskeligt liv, som synes at medføre en fortrængning af den almene respekt for menneskeligt liv, som vi er nødt til at bygge vort samfund på. I den aktuelle offentlige debat om forskning i fosterstamceller ses der tydelige tendenser til, at sansen for menneskeligt livs ukrænkelighed afsvækkes. Bevisbyrden søges skubbet væk fra dem, der vil opgive beskyttelsen af menneskeligt liv for at opnå goder for andre, og over på dem, der vil forsvare livet mod tingsliggørelse og udnyttelse. Men åbnes der på denne måde gradvis mere og mere op for at lade hensigten hellige midlet, vil det have fatale følger for hele vores kultur. Det sidste af Genteknologiudvalgets spørgsmål drejer sig om forskning i stamceller fra allerede fødte mennesker. Her er der fuld enighed i rådet om svaret. Forskning i stamceller fra allerede fødte giver ikke anledning til specielle etiske problemer. Denne type af forskning er ikke i sig selv etisk kontroversiel. Den er uproblematisk, når blot de sædvanlige videnskabsetiske regler respekteres. Hertil kommer, at denne stamcelleforskning er ganske lovende. Forskerne kan ganske vist endnu ikke sige, hvor stort disse stamcellers potentiale er. Men det forekommer helt oplagt, at det er her man nu bør satse i stamcelleforskningen, i stedet for at tillade en ny type af kontroversiel forskning og nye etisk problematiske forsøg med menneskeligt liv i dets første fase. Den kulturelle og medmenneskelige pris ved at betragte menneskelige liv som reservedelslagre kan vise sig at blive meget høj – alt for høj. 165
<strong>Embryonale</strong> stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Om stamcelleforskning Af Lene Koch, lektor, dr. phil., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Jeg er bedt om at kommentere de bioetiske problemer der kan være ved forskning i stamceller – ud fra et kvindesynspunkt. Det med kvindesynspunktet kan jeg imødekomme af den enkle grund at jeg er en kvinde, men jeg har ingen sikkerhed for at mine synspunkter deles af andre kvinder og jeg har heller intet mandat til at tale på andre kvinders vegne. Der er efter min opfattelse problemer ved at give grønt lys for den forskning i stamceller som er foreslået, men disse problemer kan dog ikke uden videre betegnes som bioetiske. Jeg har, som mange kvinder der selv har oplevet tiden før den frie abort, ingen principiel modstand mod destruktion af befrugtede æg – det sker i forbindelse med abort i omkring 15.000 tilfælde årligt her i DK. Ikke desto mindre har jeg visse reservationer overfor stamcelleforskning. Ikke fordi den destruerer menneskelige embryoner, men tværtimod på grund af dens kreative potentialer. Mange har ladet sig friste af den overfladiske lighed mellem abort på den ene side og stamcelleforskning, præimplantationsdiagnostik mv og fremhævet det tilsyneladende absurde i at acceptere det ene og modarbejde det andet. Ligheden består i at alle disse aktiviteter anvender og destruerer kim til menneskeligt liv – embryoner fra IVFbehandling, embryoner skabt med henblik på forskning der senere går til, eller celler fra embryoner på 4 eller 8 celle stadiet der testes for arvelige sygdomme inden implantation – PID. Men forskellene er betydelige. De fleste aborter foretages pga sociale forhold i den gravides liv. Kun et lille antal aborter foretages efter prænatal diagnostik. I stamcelleforskning planlægges embryonet anvendt instrumentelt, som et middel til at skabe nyt væv, nye organer og på lang sigt måske kloner af mennesker. Her er den livsskabende eller livsbevarende funktion i centrum og det er utvivlsomt det, der forekommer betænkeligt for de fleste skeptikere. Der kan ud fra et filosofisk synspunkt siges meget mere om det, som mange opfatter som stamcelleforskningens væsentligste bioetiske problem, nemlig den instrumentelle anvendelse af menneskelige embryoner. Den korte tid jeg har til rådighed får mig til straks at gå til nogle andre vigtige perspektiver på denne forskning – perspektiver som uheldigvis lades uomtalt i den offentlige debat - måske som følge af en snæver opfattelse af hvad der udgør etiske problemer. I stedet for at overveje om der er indvendinger eller i hvert fald bekymringer der burde hindre denne forskningsudvikling, synes jeg vi burde interessere os for det positive spørgsmål: Hvorfor skal vi egentlig tage denne forskning op? Begrundelsen for at forske i stamceller er muligheden for at helbrede forskellige sygdomme. Velkendte eksempler som Parkinsons syge, diabetes og hjertesygdomme er nævnt, sygdomme der har været udforsket i årtier – ja snart århundreder. Løftet om mulige sundhedsgevinster synes at kunne overtrumfe selv de stærke, tildels religiøst bestemte forbud, som længe har omgærdet forskningen i menneskelige embryoner – uanset at løftet om helbredelse og sundhed ikke på nogen måde er garanteret indfrielse. Man må dog formode, at den etiske bekymring ved stamcelleforskning reduceres eller helt forsvinder, hvis det viser sig at man kan foretage den nødvendige forskning med udgangspunkt i stamceller fra voksne, fra navlesnorsblod eller andre former der ikke stammer fra befrugtede æg. Det ejendommelige ved den kraft som sundhedsløftet har er i vores samfund, at de vestlige befolkninger egentlig ikke er særlig syge. Faktisk er vi formentlig ved at ramme loftet hvad angår anerkendte kriterier 166
Page 1 and 2:
Embryonale stamceller - høring om
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120: Embryonale stamceller - høring om
Page 169: Embryonale stamceller - høring om
Page 191 and 192: Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194: Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196: 4. There are major differences in t
Page 197 and 198: Country Reproductive cloning preven
Page 199: Embryonale stamceller - høring om
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?