Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Sten Eirik Jacobsen:
For at svare på det første spørgsmål, så ved vi, som sagt - det handler jo mest om, hvad vi ved om det biologiske
potentiale og der er ekstrapoleringen til, at det potentielt kan anvendes til kliniske prøvninger
vigtig at understrege, og jeg vil bare komme tilbage til en ting, som hverken Peter eller jeg fik klart nok
frem, og det var, at voksne stamceller – der er jo forskel på dem - altså voksne stamceller har jo et veletableret
potentiale i deres egne organer, sådan at vi ikke undervurderer de voksne stamceller. De voksne
stamceller har et stort potentiale for at anvendes i egne organer.
Det som har været diskussionen i de sidste par år er, at de voksne stamceller måske kan fungere i princippet
i et hvilket som helst organ, og det er meget, meget tvivlsomt, efter min mening, om det nogensinde
kommer til at få klinisk anvendelse. Og det er der de embryonale stamceller kommer ind, hvor vi ved
100% sikkert fra mus, og i princippet også fra mennesker, at en human embryonal stamcelle, i princippet
kan gå uendelig tid i selvdyrkning, og kan i princippet generere alle typer celler i kroppen. Der findes
selvsagt en del dyre-eksperimentelle studier, som tyder på, at man kan generere nerveceller, som måske
kan rekonstruere hjernen. Insulinproducerende celler, som kan reproducere i pancreas osv., men de data
er efter min mening – de er lovende men de er meget tidlige - så hvis man tænker klinisk, så tror jeg, at
ligesom så meget andet inden for medicin, så må man være indstillet på, at dette handler i første omgang
om potentialet, og der er et stort klinisk potentiale – et kæmpestort klinisk potentiale, men i første omgang
handler det bare om et potentiale, og kun grundig, langvarig forskning kan vise, om det potentiale
kan realiseres.
Så det svarer enkelt på det sidste spørgsmål også. Er det grundforskning eller mere rettet mod det kliniske,
så tror jeg, at grundforskningen er mindst lige så vigtig på disse celler som de kliniske, fordi vi ved for
lidt om de normale mekanismer i stamceller – til at tro, at det er realistisk at realisere det kliniske potentiale.
Så med hensyn til kundskaben i dag om hvad en embryonal stamcelle kan gøre – hvad slags potentiale
der er – det er vældig sikkert. Hvad den kan gøre klinisk er vældig usikkert. Der findes et stort
potentiale, men der er et langt perspektiv.
Ordstyrer:
Jeg skal høre Svend Andersen. Har du en kommentar hertil?
Svend Andersen:
Der var en tredjedel af spørgsmålet som gik på, hvad er der sket i andre lande, der har tilladt stamcelleforskning,
og det er ikke noget, man sådan lige kan svare på nu. Men hvis I ser i USA, hvor der er en klar
forskel imellem på den ene side det, der sker i industrien og det, der sker inden for statsansatte, så har
industrien jo stort set været toneangivende, vs. statsdrevet stamcelleforskning. Jeg vil ikke sige, det ikke
er eksisterende, men der er en meget alvorlig skævvridning, som jeg ikke synes, at vi skal have i dag herhjemme.
Ordstyrer:
Så er der et spørgsmål fra Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet.
Sophie Hæstorp Andersen (S):
Da Folketinget havde sin debat herinde i forbindelse med forespørgslen, blev det diskuteret meget, hvor
mange befrugtede æg, der egentlig var tale om, at man skulle bruge i forskningen for at skaffe sig den
bedste, mest optimale kilde til stamceller, altså til embryonale stamceller. Det kunne jeg godt tænkte
mig, at i kommenterede lidt på, og er det en forventning, at man i de kommende år måske vil stå i en
situation, hvor forskerne vil komme tilbage og sige. Det er ikke nok, at vi kan forske i overskydende befrugtede
æg, eller vi kan få lov til at bruge dem. Nu har vi også brug for, at folk kan donere æg, som vi kan
befrugte til forskningsformål.
21