Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
embryonale stamcellelinjer, som kan regenerere sig uendeligt, skulle det jo modsige, at vi får en decideret
mangel, for 5 æg finder vi jo nok.
Ordstyrer:
Godt, en kort kommentar fra Ole Madsen.
Ole Madsen:
Jeg vil gerne komme tilbage til det der med de mange æg. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det er jo
internationale initiativer, vi snakker om, og det er jo noget med at dele med resten af verden. Og der er
altså en bank til rådighed forudsat, at der er kvinder, der vil donere eller give deres consent til, at man kan
få lov til at forske i de her celler, så på den måde vil der være nok.
Men jeg synes det andet aspekt, som har været oppe med hensyn til kernetransplantation, det er jo stadigvæk
en rent teoretisk måde at få eventuelle stamceller på. Der findes ikke en videnskabelig publikation
på stamceller genereret ud fra terapeutisk kloning, så det er altså teori, vi taler om. Så derfor mener
jeg, det sagtens kunne være en totrins-raket, når det er embryonale stamceller til terapi, vi snakker om
her. Men det er klart, hvis man vælger at gå ind på noget med terapeutisk kloning, fordi man kan få noget,
der nu er fuldstændig vævsforligeligt med en patient, så taler vi om helt, helt andre mængder af æg.
Så er det et æg pr. patient.
Ordstyrer:
Og der var en markering helt nede bag ved.
Sven Asger Sørensen (Institut for Medicinsk Genetik, Panum Instituttet):
Sven Asger Sørensen, Institut for Medicinsk Genetik på Panum. Der har været mange indlæg i dag, som
jeg godt kunne tænke mig at kommentere, men det skal jeg undlade. Det, der har fået mig op, var i og for
sig det spørgsmål - manglen på æg og hele problematikken vedrørende kloning. Jeg tror, det var Mads
Krogsgaard, der affejede anvendelsen af kloning som noget, som er meget kompliceret osv. osv. Men hertil
vil jeg da sige, at kloning er kompliceret, og der er – fuldstændig rigtig som det er sagt – der er ikke
lavet stamceller ud fra terapeutisk kloning, men det er da en mulighed, og jeg tror ikke på, at problemerne
er større, end de er i forbindelse med hele stamcelleforskningen. Så derfor har vi en mulighed i at gå
ind i den terapeutiske kloning, som ydermere har en fordel, som jeg ikke synes, man skal underkende.
Jeg er bestemt tilhænger af anvendelse af embryonale stamceller, men der er en ting, som jeg synes, taler
for den terapeutiske kloning. Det er noget, som jeg har lært gennem 6 år i Det Etiske Råd, at der er andre
mennesker, som har en anden opfattelse, end jeg har. Der er nogle mennesker, for hvem det ikke passer
dem at anvende embryonale stamceller, og jeg tror bestemt, at det vil være mere acceptabelt at anvende
celler, som er udviklet fra en terapeutisk kloning. Så jeg vil mene, at ligesom man har mange problemer,
man skal løse med henblik på anvendelse af stamcelleforskning, så kan man også køre den terapeutiske
kloning med henblik på at benytte den.
Ordstyrer:
Og så er der et spørgsmål helt nede bagved.
Finn Kamper-Jørgensen (Formand for Den Centrale Videnskabsetiske Komité):
Jeg heder Finn Kamper-Jørgensen, og jeg er formand for den Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Jeg
synes, det skal være kendt, at vi i komitésystemet har haft to konkrete ansøgninger om forskning i humane,
embryonale stamceller, der er blevet afslået på det foreløbige lovgrundlag. Men det er jo også klart,
at der er nogen usikkerhed omkring hele forskningsområdet, og derfor har vi brug for en lovmæssig afklaring.
105