Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
befrugtningsbehandling, der lovligt kan donere æg. Ren donation til forskningsformål er således ikke
tilladt. 10
Det har været diskuteret, om befrugtningslovens regler også omfatter forskning på importerede embryonale
stamceller. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fortolket befrugtningsloven således, at forskning
på importerede embryonale stamceller falder uden for lovens regler. Dette begrundes med, at embryonale
stamceller ikke kan udvikle sig til et menneske, og at man ikke ”gør noget ved” et befrugtet æg. 11 Jeg
har selv argumenteret for, at befrugtningslovens regler ud fra en formålsfortolkning kan anvendes analogt
i forhold til forskning på importerede embryonale stamcellelinier. 12 Jeg lægger i den forbindelse
vægt på, at Folketinget med befrugtningslovens forskningsbestemmelser har ønsket at sikre respekten
for det befrugtede æg. Respekten for det befrugtede æg taler efter min opfattelse tungt for, at forskning
på importerede embryonale stamceller ikke betragtes som lovligt i Danmark, da dette vil være en omgåelse
af befrugtningslovens intentioner. Den uenighed, der er vedrørende anvendelse af importerede embryonale
stamceller, har sammenhæng med, at det ikke er lige klart hvad befrugtningsloven tilsigter at
beskytte gennem sin regulering. Jeg vender tilbage til dette senere.
Interessen samler sig for tiden om forsøg på befrugtede æg med henblik på at udvikle viden om stamceller.
Hvis det på et tidspunkt bliver muligt at anvende befrugtede æg og embryonale stamceller til sygdomsbehandling,
vil denne anvendelse af ægget ikke være omfattet af befrugtningslovens regler. Dette
betyder, at kvinder ifølge den nugældende befrugtningslov frit vil kunne donere æg til behandling, og at
der frit vil kunne udtages stamceller af det befrugtede æg til sygdomsbehandling. 13
Alt i alt kan man sige, at de nuværende regler forbyder forskning på befrugtede æg med henblik på at
fremskaffe viden om embryonale stamceller. Det er imidlertid ikke helt klart, hvilke hensyn man har
ønsket at varetage med disse regler. Man må antage, at reglerne er baseret på hensynet til at sikre en vis
respekt for det befrugtede æg. Dette fremgår ikke ganske klart af lovens ordlyd og forarbejder, men kan
udledes af den generelle opmærksomhed befrugtningslovens forskellige regler tildeler det befrugtede æg.
Der er dog ikke tale om en fuldstændig beskyttelse. Det er således ifølge loven lovligt at foretage visse
former for forskning på befrugtede æg, nemlig forskning som man antager vil kunne være til gavn for par
som modtager barnløshedsbehandling. Man accepterer også, at befrugtede æg kan frasorteres, både i forbindelse
med den almindelige udvælgelse, der sker som et led i befrugtningsbehandlingen, og i forbindelse
med præimplantationsdiagnostik. Hermed tilgodeser man hensynet til barnløse pars ønske om, at
behandlingen skal lykkes, og at der skal komme et raskt barn ud af den. Endelig skal nedfrosne æg ifølge
loven destrueres senest 2 år efter nedfrysningen, ligesom det skal destrueres i tilfælde af parrets separation
eller skilsmisse eller kvindens eller mandens død. Man kan sige at det befrugtede æg er bedst beskyttet
mod indgreb i form af forskning og manipulation, hvorimod beskyttelsen mod frasortering og
destruktion er mindre omfattende. Loven tilsigter endvidere at beskytte kvinder mod at føle et pres for at
donere æg til forskning eller befrugtningsbehandling. Nogle vil mene at loven på dette punkt udgør et
paternalistisk begrundet indgreb i kvinders autonomi, mens andre vil pege på at loven sigter mod at
understøtte kvinders frie valg.
10
Dette fremgår af bemærkningerne til § 13 i den oprindelige komitélov, som regulerede området, inden
befrugtningsloven blev vedtaget. Det må antages, at § 25, stk. 2 skal forstås på samme måde. Se også § 8 i
bekendtgørelse nr. 728 af 17. september 1997 om kunstig befrugtning.
11
Se nærmere ”Fremtidens bioteknologier – muligheder og risici”, Videnskabsministeriet 2002, p. 50.
12
Se nærmere artikel Mette Hartlev, ”Kloning i retlig belysning”, Ugeskrift for Retsvæsen, 2001B, side 235
ff
13
Men andre regler såsom lægelovens almindelige ansvarsregel, lægemiddelloven og patientretsstillingsloven
vil naturligvis gælde for denne behandling.
128