Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Og så blev der spurgt om de embryonale celler og deres omprogrammerhed. Ja, vi skal nok, når vi har set
på de her forskningsfund, gøre os klart, at vi opstiller nogle situationer enten i de individer, der er undersøgt,
men også til en vis grad i kulturskåle, hvor man ændrer betingelserne for vækst, og det er omprogrammering,
der kan være nødvendig.
Og det sidste det var, om man høster stamceller. Ja men det betyder ikke andet, at man har en kilde, hvorfra
man henter stamcellerne, og det er altså f.eks. fra blodet inden for mit felt. Det kan også være fra
knoglemarven, hvor man tager dem ud under en operation.
Ordstyrer:
Godt. Lidt supplerende.
Sten Eirik Jacobsen:
Bare et punkt for at påpege lidt om det, den forrige spurgte om. Når vi taler om det trods alt vigtige, måske
ikke en garanti, men der findes realistisk håb for celleterapi i fremtiden. Og der tror jeg er vældig vigtigt,
som jeg påpegede, og som Peter også nu repeterede, at der findes jo allerede bevis for, at celleterapi
fungerer godt specielt i forbindelse med Parkinson og diabetes, som virkelig er to store sygdomme. Det
viser ganske enkelt både potentialet og også behovet. Fordi for begge de to sygdomme findes der vældig
klare bevis for, at man kan forbedre patientens symptomer – klart forbedre patientens symptomer, men
alle er enige om, at de celler, man anvender i dag, nemlig celler fra døde individer, hvor man må sammenligne
fra mange donorer og transplantere. Det kommer aldrig til at blive nogen stor behandling, således
er det i hvert fald i Sverige, hvor debatten i patientorganisationerne var ganske stor og fik efter min
mening ganske stor indflydelse, måske lidt amerikansk på en måde, men jeg tror, der findes Parkinson og
diabetes patienter, der vil sige, og vil støtte det, at der findes stærke indikationer på, at celleterapi i fremtiden
kan blive en terapi for disse patientgrupper. Og videnskabsmændene er helt enige om at finde en
anden kilde til transplantation til disse patienter. Der har man både potentiale, nemlig at der er vist effekter,
men der er klare behov for at finde nye typer celler, og det er der de embryonale stamceller er
kommet frem - de måske mest lovende celler.
Ordstyrer:
Ole Hartling, har du en kommentar til det her spørgsmål, ellers vender vi tilbage. Godt, så går vi videre til
Tove Videbæk, Kristeligt Folkeparti.
Tove Videbæk (KRF):
Både Sten Eirik Jacobsen og Peter Hokland har talt om, at vi ved vældig lidt på det her område, men alligevel
sætter Sten Eirik Jacobsen spørgsmålstegn ved de data, vi har omkring voksne stamceller. Vi ved jo,
at vi har – der er en amerikansk gruppe, der har vist, at voksne stamceller kan omprogrammeres - og
også i Danmark har man gjort fremskridt på det her område. Men Hokland, du skriver især en hel om de
voksne stamceller, og så skriver du, at de fleste forskeres valg af stamceller ville være de voksne. Altså nu
her har vi jo mest hørt om, hvorfor det skal være de andre, men kan du ikke fortælle lidt mere om, hvorfor
en forsker – hvis han var stillet frit – så ville vælge de voksne. Det synes jeg ikke, vi har hørt så meget om.
Jeg synes jo selvfølgelig, det er et klogt valg, men hvorfor?
Peter Hokland:
Men, det jeg har forsøgt at skrive også, det er, hvis du har to slags stamceller, der kan det samme, nemlig
embryonale og voksne – vel at mærke de kan det samme. Hvad ville du så vælge, så ville man vælge de
voksne. Det ville jeg i hvert fald gøre ud fra et etisk synspunkt, fordi det kan jo være, at du simpelthen om
nogle år kan tage celler fra hud og få dem omprogrammeret til at være knoglemarv. Det går der nok mange
år til, men så er der ikke noget etisk problem i det. Man kan også sige med de embryonale stamceller,
der kan være nogle ting, der kan gå galt. Det har man set med nogle af de cellelinjer, som man troede
24