Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Forord Denne rapport er en redigeret udskrift af en åben høring om embryonale stamceller, som blev afholdt på Christiansborg den 23. januar 2003. Høringen blev afholdt for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling af BIOSAM. Rapporten indledes med et resumé af høringen, som fremdrager de centrale problemstillinger, der blev diskuteret på høringen. Den komplette udskrift af høringen, der følger herefter, er opdelt i afsnit svarende til emneopdelingen i høringens program. Afsnittene indledes herefter med oplægsholdernes mundtlige indlæg, fulgt af den tilhørende spørge- og debatrunde med politikerpanelet og før frokost og som afslutning på høringen, en debat med salen. Derpå følger oplægsholdernes skriftlige indlæg som de fremstod i høringsmappen, der blev udleveret til deltagerne. Program og deltagerliste er trykt bagerst i rapporten. Denne høringsrapport kan også ses og downloades fra BIOSAMs hjemmeside www.biosam.dk/stamceller eller bestilles ved henvendelse til Teknologirådet. BIOSAM vil gerne benytte lejligheden til at takke høringens oplægsholdere samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Teknologirådet, marts 2003 Laura Zurita, Projektleder 1
Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003 Resumé I hvilken grad og under hvilke betingelser skal det være tilladt at forske i embryonale stamceller i Danmark? Det var hovedemnet på høringen den 23. januar 2003 om anvendelse af stamceller i forskning og behandling. Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander sagde indledningsvist, at spørgsmålet om stamceller er så komplekst, at politikerne har haft behov for at gå mere i dybden. Baggrunden for høringen var blandt andet de syv spørgsmål om stamcelleforskning, som Genteknologiudvalget har rejst i sin redegørelse fra 24. oktober 2002, og Folketingets forespørgselsdebat om stamceller fra befrugtede æg og fosteranlæg i november 2002, F19. Dagens høring var delt op i seks blokke med en række ekspertindlæg. De tre første blokke handlede om vores nuværende viden om stamceller, de etiske og reguleringsmæssige spørgsmål og det forskningsmæssige potentiale. De tre sidste blokke handlede om de erhvervsmæssige perspektiver, de sundhedsmæssige perspektiver og de samfundsmæssige rammer. Efter hver blok havde politikerne mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne. Desuden var der 20 minutters åben debat i salen henholdsvis midt og sidst på dagen. Hvad er stamceller? Stamceller er celler med varierende potentiale til at danne forskellige typer af modne celler. De er samtidig selvfornyende, det vil sige, at de kan danne flere nye stamceller over længere tid. Sådan lød den korte definition på stamceller fra dagens første oplægsholder, professor, MD, ph.d., Sten Eirik Jacobsen, Lund Universitet, som redegjorde for vores nuværende viden om stamceller og deres kliniske potentiale. Man skelner mellem embryonale og voksne stamceller. De embryonale er pluripotente d.v.s at de kan i princippet danne alle typer celler i kroppen. De er imidlertid kun til stede meget tidligt i fosterudviklingen. Voksne stamceller, de såkaldte vævsstamceller eller organstamceller, dannes også på fosterstadiet, men eksisterer fortsat i voksenlivet, hvor de regenererer celletab i de færdige organer. Det kan fx være i knoglemarven, som danner de nødvendige blodceller hele livet igennem, og erfaringerne med knoglemarvstransplantation har her vist, at celleterapi er en vej at gå. Ifølge Sten Eirik Jacobsen vil der dog gå flere årtier, før vi ser et gennembrud for de virkelig store folkesygdomme med et potentiale for helbredelse. Samtidig understregede han vigtigheden af, at der forskes i både embryonale og voksne stamceller. I de seneste par år har der været publiceret undersøgelser om voksne stamcellers potentiale, men der er siden sat spørgsmålstegn ved dataene og ved effektiviteten af fx en bloddannende stamcelle. Ifølge Sten Eirik Ja cobsen er der ingen beviser for, at voksne stamceller kan lige så meget som de embryonale, og rent klinisk og videnskabeligt mener han ikke, at der er nogle argumenter for kun at forske i voksne stamceller. Kun forskning i begge typer stamceller kan vise deres kliniske potentiale, ligesom embryonale stamceller kan være et vigtigt redskab til at forstå menneskets biologiske udvikling og sygdomsprocesser. Tre skridt frem og to tilbage Overlæge, dr.med. Peter Hokland, Århus Amtssygehus, betegnede udviklingen inden for stamcelleforskning som tre skridt frem og to tilbage. Debatten har været sensationspræget, og det har været svært at reproducere resultaterne fra nogle af de første forsøgsrapporter, som blev publiceret for 4-5 år siden. I dag er der imidlertid en række kriterier, som skal være opfyldt. Stamcellerne skal være veldefinerede, så man 2
Page 1 and 2: Embryonale stamceller - høring om
Page 5: Embryonale stamceller - høring om
Page 57 and 58:
Embryonale stamceller - høring om
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Contents Introduction p. 1 The biol
Page 193 and 194:
Hence, to get embryos that are surp
Page 195 and 196:
4. There are major differences in t
Page 197 and 198:
Country Reproductive cloning preven
Page 199:
show all

Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?