Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
derefter kan der gennemføres kliniske afprøvninger, der dokumenterer en effekt og sikkerhed for patienterne.
Alene det tager 7-8 år. Samtidig kræves der et forskningsmæssigt gennembrud inden for immunologien
for at undgå, at cellerne afstødes. Novo Nordisk vil ifølge Mads Krogsgaard Thomsen være et af de
firmaer, som har forudsætningerne for engang at kunne fremstille disse celler. Det vil koste et milliardbeløb
at udvikle en sådan kur, der kan helbrede diabetes, så det bliver kuren, der skal sælges i stedet for
lægemidlerne.
Patent på cellelinier
I dag anvendes stamceller i private danske firmaer kun i begrænset omfang, fortalte Mette Kirstine Agger,
bestyrelsesmedlem i Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark og direktør for 7TM Pharma.
Det sker for at undersøge geners funktion fx i forbindelse med det humane genomprojekt, eller de
anvendes på mus til screening af nye lægemidler, som på sigt kan spare en række dyreforsøg. I forhold til
den fremtidige behandling pegede Mette Kirstine Agger på, at man udover de helt enkle forløb også vil få
nogle mere patient-intensive forløb. Det vil kræve et endnu tættere samarbejde mellem det offentlige og
private og dermed nogle andre erhvervsmæssige strukturer end de nuværende. Hun foreslog desuden, at
der tidligt i forløbet bliver oprettet og uddannet en myndighed, som kan godkende og hjælpe med at tilrettelægge
de kliniske forløb, og at der udarbejdes guidelines.
Mette Kirstine Agger gjorde desuden opmærksom på behovet for at få afklaret spørgsmålet om rettigheder,
eftersom der vil være tale om meget store investeringer fra industriens side. Hun foreslog, at der
gives patentrettigheder ikke til den initiale stamcelle, men til de protokoller eller cellelinier, som bliver
resultatet. Ligesom Mads Krogsgaard Thomsen mente hun også, at dansk erhvervsliv vil være konkurrencedygtigt
på grund af forskningstraditionerne inden for diabetes og sygdomme i centralnervesystemet,
hvor stamcelleterapi netop vil være relevant.
Lektor Jesper Norus fra Handelshøjskolen i København drog en parallel til debatten om genmodificerede
planter. Den har ifølge ham været kendetegnet ved, at reguleringen kom alt for sent på grund af usikkerhed
og manglende stillingtagen. Resultatet er, at der i dag dyrkes genmodificerede afgrøder i Europa, blot
ikke i den regulerede del.
Jesper Norus pointerede, at bioteknologiske virksomheder udvikler sig i et globaliseret netværk. Spørgsmålet
er, om Danmark alene kan regulere dette område, eller om vi skal ud i større sammenhænge for at
få indflydelse. I tråd med de tidligere indlæg fremhævede han desuden det tværdisciplinære ved stamcelleforskningen,
der uvægerligt vil flette de offentlige og private forskningsmiljøer tættere sammen. Endelig
rejste Jesper Norus spørgsmålet om, hvorvidt man lovgivningsmæssigt skal opstille rammer eller
regulere indholdet fx ved at støtte forskningen i bestemte sygdomme.
Grundforskning eller behandling
Flere politikere spurgte, hvad industrien vil synes om, at der kun gives tilladelse til at anvende stamceller
i grundforskningsøjemed. Til det sagde Mads Krogsgaard Thomsen, at hvis grundforskningen viser, hvordan
man fx kan genetablere nervefunktionen hos en Alzheimerpatient, ville det efter hans mening ikke
være etisk forsvarligt at afskære patienten fra behandlingen. Samtidig afviste han at forske i kernetransplantation
og terapeutisk kloning, som han ikke mener er relevant i forhold til sygdomme som Alzheimers
og Parkinsons sygdom.
Hvad angår lovgivningen, sagde Jesper Norus, at både viden og kapital vil gå udenom Danmark, hvis det
ikke bliver tilladt at forske i embryonale stamceller. På spørgsmålet om behovet for embryonale stamceller
i den fremtidige behandling, svarede Mads Krogsgaard Thomsen, at der i opstartsfasen vil være behov
for at arbejde med forskellige embryonale stamcellelinier, fordi folk har forskellige vævstyper. Men når
de linier først er etableret, vil der være en uudtømmelig kilde til samtlige de 4-5 mio. patienter verden
9