Rapport: "Embryonale stamceller". - Teknologirådet

Embryonale stamceller – høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling 23. januar 2003
Ingen af disse argumenter er tilstrækkelige. De fungerer kun, hvis de kombineres med den gradualistiske
position, som indebærer, at et tidligt fosteranlægs beskyttelsesværd er mindre end et senere fosters værd
og meget mindre end et nyfødt barns værdi. Menneskeværdet øges efter denne tankegang med den biologiske
kompleksitet. Synspunktet er efter min mening dybt problematisk. Hvis man siger, at et menneskeligt
livs værdi øges i takt med mængden af organer, der er velfungerende, synes der ikke at være
nogen vej uden om også at sige, at et menneskeligt livs værdi aftager, når det mister biologisk funktionalitet
ved livets afslutning. – Det vil forhåbentligt ingen i dagens Danmark for alvor mene.
Hermed er der naturligvis ikke sagt alt, hvad der kan siges om gradualismen, men meget tyder på, at
uanset hvordan man udformer forsøget på en etisk argumentation for gradualismen, så vil man meget
let løbe ind i vanskeligheder og problemer af denne art.
Der er til dato efter min mening ikke leveret noget overbevisende argument, som ville kunne begrunde
en tilsidesættelse af princippet om den fundamentale respekt for det menneskelige livs beskyttelsesværd.
Konklusion
Den hidtidige udvikling er tankevækkende: Under den første lov på feltet fra 1987 var der i praksis ikke
mulighed for at gøre forsøg, der ville medføre destruktion af fosteranlæg. I forbindelse med 1992-loven
efter åbnede man på visse betingelser for sådanne forsøg med op til 14 dage gamle fosteranlæg. Med
1997-loven gav Folketinget desuden mulighed for forsøg med sortering af fosteranlæg (ægsortering). Den
type forskning, som man nu overvejer, repræsenterer et kategorispring. Nu drejer det sig ikke bare om
forsøg, der angår forplantningen, og som kan forbedre reagensglasbefrugtningsteknikken. Nu ses det
tidlige fosteranlæg som en ressource – et råstof, som vil kunne udnyttes i forbindelse med udviklingen af
nye lægemidler og metoder til sygdomsbehandling. Der er dermed indtruffet en stigende tingsliggørelse
og instrumentalisering af menneskeligt liv, som synes at medføre en fortrængning af den almene respekt
for menneskeligt liv, som vi er nødt til at bygge vort samfund på.
I den aktuelle offentlige debat om forskning i fosterstamceller ses der tydelige tendenser til, at sansen for
menneskeligt livs ukrænkelighed afsvækkes. Bevisbyrden søges skubbet væk fra dem, der vil opgive beskyttelsen
af menneskeligt liv for at opnå goder for andre, og over på dem, der vil forsvare livet mod
tingsliggørelse og udnyttelse. Men åbnes der på denne måde gradvis mere og mere op for at lade hensigten
hellige midlet, vil det have fatale følger for hele vores kultur.
Det sidste af Genteknologiudvalgets spørgsmål drejer sig om forskning i stamceller fra allerede fødte
mennesker. Her er der fuld enighed i rådet om svaret. Forskning i stamceller fra allerede fødte giver ikke
anledning til specielle etiske problemer. Denne type af forskning er ikke i sig selv etisk kontroversiel. Den
er uproblematisk, når blot de sædvanlige videnskabsetiske regler respekteres. Hertil kommer, at denne
stamcelleforskning er ganske lovende. Forskerne kan ganske vist endnu ikke sige, hvor stort disse stamcellers
potentiale er. Men det forekommer helt oplagt, at det er her man nu bør satse i stamcelleforskningen,
i stedet for at tillade en ny type af kontroversiel forskning og nye etisk problematiske forsøg med
menneskeligt liv i dets første fase. Den kulturelle og medmenneskelige pris ved at betragte menneskelige
liv som reservedelslagre kan vise sig at blive meget høj – alt for høj.
165